Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang
Creator: Robert Cochran og Joel Surnow
Skuespiller: Kiefer Sutherland som Jack Bauer Elisha Cuthbert som Kim Bauer
Glenn Morshower som Aaron Pierce
Mary Lynn Rajskub som Chloe O' Brian Kim Raver som Audrey Raines William Devane som James Heller Louis Lombardi som Edgar Stiles D.B. Woodside som Wayne Palmer Roger R. Cross som Curtis Manning Gregory Itzin som Charles Logan Jean Smart som Martha Logan Jayne Atkinson som Karen Hayes
Beskrivelse: Kun 4 mennesker ved at Jack Bauer er i live efter han blev nødt til at dø for ikke at blive udleveret til Kineserne. Han lever nu under dække som Frank og bor til leje hos en enlig mor med en teenager søn. Sønnen er sikker på at "Frank" skjuler noget og at han vil snyde hans mor. Det er halvandet år siden at Jack forsvandt fra CTU og hans venner og han tror egentligt at det her bliver hans nye liv. Ikke engang hans datter Kim Bauer og hans kæreste Audrey Raines ved at Jack er i live og det blev sådan for at de skulle være i sikkerhed.
Tilbage hos CTU går alt som normalt, men det er kun lige indtil den tidligere præsident David Palmer bliver skudt ned og dræbt på stedet. Han dør foran hans bror Wayne. Ikke langt derfra lever Tony Almeida og Michelle Dessler et lykkeligt liv med et job i den den private sektor. Da de hører om mordet på David Palmer beslutter de sig at tage tilbage til CTU for at hjælpe. Ingen af dem når så langt, da en bilbombe sprænger og sætter Jacks venner ud af spillet. Så er der kun Chloe tilbage, og så går den vilde jagt med at få hende dræbt også.
Terrorister vil have ram på Rusland og det gør de ved at sprede nervegas ud. Planerne forpurres dog hurtigt af Jack Bauer. Derfor beslutter terroristerne at slippe gassen løs i USA, men igen kommer Jack og CTU dem i forkøbet. Det viser sig dog at der er højtstående mænd fra regeringen der er med på terroristernes side, og hvad værre er så er de også tættere på Jack end han tror. Så en gang for alle må de sætte Jack og CTU ud af spillet, og den bedste måde at gøre dette på er at udslippe nervegas inde på CTU's kontor.
Anmeldelse:
Inden første time er slut har Jack slået de første 5 mennesker ihjel, og efter 5. time kan man ikke holde styr over det mere. Men det er jo 24 Timer der bare igen er startet op for fuld blus. Jack får skylden for at have slået David Palmer ihjel og at have stået bag bil bomben mod Tony og Michelle, men heldigvis når Chloe at finde ud af sammenhængen og det gør at CTU stoler på Jack igen. Jack bliver hurtigt midlertidigt indsat som agent hos CTU. Præsident Logan spiller stadig den nervøse men total hårde mand der bare vil have det hele løst på et splitsekund. Logan og Jack har ikke det bedste forhold og det gør at Logan bare vil have Jack dræbt. Det giver serien lidt ekstra action da han også skal bekymre sig om dette problem.
Det er svært at få alt med i en serie som 24 Timer, for der er konstant uventede drejninger som gør at serien ændres hele tiden. Det er også godt for serien for det ville blive pænt kedeligt at skulle bruge 24 timer på at den samme historie skal få en ende. En sæson kan sagtens have 4-5 små historier som så flettes sammen med hovedhistorien. Det hele hænger dog sammen hele tiden og det er det der gør serien så spændende.
|