Ride along blu-ray anmeldelse

 
Ride along blu-ray anmeldelse
 
Ride along blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen
Ride along blu-ray anmeldelse  

Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) 
Spilletid: 1 time & 30 minutter 
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk. Engelsk + 9 andre sprog
Aspect Ration: 2.40:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 25 juli 2014
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment 
Antal disk: 1 = blu-ray

Genre: Komedie

Instruktør: Tim Story
Manuskript: Greg Coolidge, Jason Mantzoukas,Phil Hay,Matt Manfredi
Producere: Bla. Matt Alvarez, Dianne Ashford, Ice Cube
Fotograf: Larry Blanford
Klip: Craig Alpert
Musik: Christopher Lennertz

Skuespiller:
Ice Cube som James Payton
Kevin Hart som Ben Barber
John Leguizamo som Santiago
Bruce McGill som Lt. Brooks
Tika Sumpter som Angela Payton
 
Beskrivelse: 
I de sidste to år har sikkerhedsvagten Ben (Kevin Hart) forsøgt at vise kriminalbetjent James (Ice Cube), at han er mere end bare e n computerspils junkie, der ikke er James’ søster værdig. Da Ben endelig kommer ind på politiskolen, inviterer James ham med på patrulje for at skræmme ham fra vid og sans og i sidste ende vise, at han ikke har, hvad der skal til. Men da den vilde nat fører dem til byens mest berygtede forbryder, finder James ud af, at hans nye makkers hurtigsnakkende mund er lige så farlig, som de kugler der farer imod den.
 
Ride along blu-ray anmeldelse
 
Man skulle tro at buddymovies havde skrabet bunden – og at den type film for længst var blevet puttet i graven. Ikke desto mindre pibler disse uoriginale skabninger frem hver eneste sommer. De har præcis samme forudsigelighed som myggestik, brændte grillpølser og fulde studenter, men de er ikke desto mindre lige så irriterende.

Formatet er efterhånden så håbløst sammentømret, at man næsten kan skrive historien i blinde, hvilket i nogle tilfælde måske endda ville have givet en bedre film. Især film om umage par er blevet populære, selv om de, om muligt, er endnu værre end de buddymovies, hvor parret bare er venner uden omsvøb.

Ride Along er, sjovt nok, en film om et umage par, der intet har tilfælles, men alligevel klarer skærene sammen mod alle odds. Skurkene er ligesom plot og historie dejlig forudsigelige, så man behøver ikke engang at indstille sig på spænding i en film, der er præcis hvad den ligner på coveret.

Ice Cube spiller den eneste rolle han kender. Halvsur, knurrende og kort for hovedet. Hans nemesis Kevin Hart er anstrengende, irriterende og overspillet i samtlige scener fra start til slut. Det bliver en slags komedie, der kan hive to fnis og en enkelt tresekunders latter ud af selv de mest lattermilde filmelskere, for det hele er set sjovere, set bedre og set til hudløshed.

Filmen er dog gudskelov kun fra 11 år og opefter, så mon ikke at der er et par teenagere, der kan finde mere morskab og latter i Ride Along end undertegnede, men det er desværre nok også kun de færreste, der alligevel får noget som helst med fra en film, der bedst fortjener en tilværelse i glemsel end noget andet.
 Ride along blu-ray anmeldelse
Jeg har intet at udsætte på billedet. Varme farver, fine detaljer og et behageligt sortniveau gør denne digitale indspilning til et meget fin visuel oplevelse. De enkelte eksplosioner har den helt rigtige farve, der lyser hele skærmen op i et stort inferno.
 
Vi får et DTS HD MA lydspor, der leverer fuld smæk for skillingen. Desværre er Kevin Harts stemme så lys, at dialogen tit drukner i actionscenerne, der sætter fest og farve i samtlige højtalere i dit setup.
 
- Alternate Ending
- Deleted Scenes
- Alternate Take
- Wild Ride
- Anatomy of the Big Blast

Anmeldelse skrevet 30. juli 2014.

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment

Tilbage til blu-ray anmeldelser