Skønheden og Udyret blu-ray anmeldelse

 
Skønheden og Udyret blu-ray anmeldelse
 
Skønheden og Udyret blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Skønheden og Udyret blu-ray anmeldelse
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) 
Spilletid: 1 time & 31 minutter 
Lyd: DTS HD Master Audio 7,1 : Engelsk
Dolby Digital 5.1: Dansk, norsk, svensk, finsk, islandsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk. Engelsk, Islandsk 
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.78:1 High Definition

Blu-ray udgivelsesdato: 30. oktober 2014
Distributør: Walt Disney studios home entertainment A/S.
Antal disk: 1 = blu-ray

Genre: Animation

Instruktør: Gary Trousdale, Kirk Wise
Manuskript: B.la Linda Woolverton, Roger Allers
Klip: John Carnochan
Musik: Alan Menken
 
Beskrivelse: 
I filmen Skønheden og Udyret følger vi den smukke og kloge Belle. Hun holdes fængslet i et slot af et mystisk udyr, men med hjælp fra slottets forheksede tjenestefolk, som er forvandlet om til lysestager, tekopper, tallerkener og andre genstande, får de på magisk vis kærligheden til at spire. Belle og Udyret kommer på noget af en prøve med hinanden, og da landsbyen mænd prøver at befri Belle, går det ikke stille for sig. Belle lærer den vigtigste lektie af alle - at virkelig skønhed kommer indefra.
 
Skønheden og Udyret blu-ray anmeldelse
 
Hjemme på matriklen, hvor jeg har min daglige gang, er vi helt pjattet med Disneys klassikere. De har alle fået hele familiens opmærksomhed, men nogen mere end andre. En af dem er Skønheden og Udyret, som er en Rolls Royce blandt Disneys klassikere. Det er nemlig en musical, hvor musik, historie og plot er integreret ind i en smuk fortælling, der aldrig nogensinde bliver umoderne.

Filmen blev til af omveje. Man havde forsøgt en filmatisering i både trediverne og halvtredserne, men det var først efter succesen med Den Lille Havfrue, at man for alvor turde satse på historien om Belle og Udyret. Det skulle vise sig, at være en klog beslutning, der også trak folk i biografen. Filmen omsatte for mere end 400 millioner dollars, så det var også en god forretning.

Filmen er et vaskeægte eventyr. Skurken er skurkeagtig, helten er heltemodig og skønheden er…..skøn. Historien hænger rigtig fint sammen, og der er gudskelov masser af plads til Disneys elementer af humor, søde bifigurer og sjove fjolleriet mellem alle de alvorlige scener.

Det hele er båret af musikken, der nærmest er synonym med filmen. En vidunderlig komposition af Alan Menken og Howard Ashman. Sidstnævnte døde desværre af AIDS før filmen fik premiere. Heldigvis dedikerede man filmen til Ashman, som på den måde fik som fortjent, for en helt vidunderlig lydoplevelse. Titelsangen af Peaby Bryson og Celine Dion holder den dag i dag – og er en af de allersmukkeste titelmelodier til en Disney klassiker. Det er derfor heller ikke underligt, at lige netop denne film blev til en Disney Musical på de skrå brædder. Hele historien kombineret med musikken passer så absolut til levende forestillinger, der i virkeligheden bare understøtter, hvor god denne historie i virkeligheden er.

Skønheden og Udyret er tæt på uundgåelig, hvis man skal have en Disney film til hjemmebiografen. Den er smukt animeret, vidunderlig komponeret og helt igennem tryllebindende fra start til slut. Det er derfor ikke svært at anbefale Skønheden og Udyret til hvem som helst, der måtte ønske sig en hyggelig oplevelse med hele familien i hjemmebioens mørke. Det bliver i hvert fald ikke særlig meget bedre.
 Skønheden og Udyret blu-ray anmeldelse
Den fantastiske film har altid haft et smukt billede, og det svigter gudskelov ikke på Bluray. Filmen er en smuk affære, der har skarpe, tydelige animationer, der træder frem over de smukke håndtegnede baggrunde. Farverne er meget skarpe, selv om de er en tand mere varme end på dvd udgivelsen, der var min eneste reference. De sorte dele af filmen er desværre også svagt grå, hvilket er mit eneste anke til en ellers visuel perle.
 
Jeg skal nok undlade at brokke mig over, at lydsporet på dansk er et sølle DD 5.1 spor, når originalsporet er DTS HD MA 7.1. Kan man leve med at se filmen på engelsk, så får man en skøn oplevelse med masser af lyd i alle enheder. Dialogen er klar, tydelig og helt igennem perfekt. Det danske spor lider af de tekniske begrænsninger, der gør hele affæren en tand mere skinger uden dybde overhovedet.

- Komposition af en klassiker
- Slettede scener
- Skønheden og Udyret på Broadway
- Musikvideo

Anmeldelse skrevet december 2014.

Tak til Walt Disney studios home entertainment A/S.

Tilbage til Disney oversigten eller blu-ray anmeldelser