Infinite blu-ray anmelelse

 
Infinite blu-ray anmelelse
 
Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen

Infinite blu-ray anmelelse

Zone B
Spilletid: 1 time og 46 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 10. januar 2022
Distributør: SF Studios / Paramount
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: action, sci-fi
Biografpremiere: ikke vist i danske biografer

Instruktør: Antoine Fuqua
Manuskript: Ian Shorr, Todd Stein, D. Eric Maikranz
Producer: Valerii An, Rafi Crohn, Lorenzo di Bonaventura
Fotograf: Michael Burgess
Klip: Conrad Buff IV
Musik: Harry Gregson-Williams
 
Skuespiller:
Mark Wahlberg som Evan McCauley
Chiwetel Ejiofor som Bathurst 2020
Sophie Cookson som Nora Brightman
Dylan O'Brien som Treadway
Jason Mantzoukas som Artisan
Rupert Friend som Bathurst 1985
Toby Jones som Porter
Jóhannes Haukur Jóhannesson som Kovic
Tom Hughes som Abel
 
Beskrivelse:
Den skizofrene og selvmedicinerede Evan McCauley hutler sig igennem tilværelsen, mens han forsøger at skaffe penge til hans medicinforbrug, der skal dæmpe bivirkningen af minder om steder han aldrig har været og om færdigheder han aldrig har lært. Efter en mislykket handel med en medicin pusher kommer Evan i politiets varetægt. Under afhøringen, hvor den mystiske Bathurst forsøger at få ham til at huske en skjult fortid, befries han af en hemmelig gruppe, der kalder sig Infinites. De afslører, at hans minder er ægte og at han og de andre infinites gennem reinkarnation har levet mange gange før. De fortæller også at Bathurts og hans gruppe, Nihilisterne, jagter ham for at få fat i et hemmeligt våben, der potentielt kan udslette al liv på jorden og Evan og de øvrige Infinites må nu gøre alt hvad de kan for at skjule våbnet for Bathurst og hans allierede.
 
Infinite blu-ray anmelelse
 
Paramount+ satsningen Infinite indledes med den fedeste og flotteste biljagt jeg har set i lang tid med en rød Ferrari Testarossa i hovedrollen og med Mexico city som baggrund. Generelt er actionscenerne i Infinite utroligt flotte og veludførte, dog med lidt vel megen brug af slowmotion, men det ser jo også fedt ud. Desværre er det ikke nok til at løfte filmen op over B-films niveauet, for skuespillet føles uengageret og handlingen virker forceret, hvor sidstnævnte ikke kan undre, når man forsøger at fortælle en rimeligt kompliceret historie, der foregår i flere tidsperioder, på 95 min når efterfilm og rulletekster fratrækkes spilletiden. Det er ellers den erfarne Antoine Fuqua (The Equalizer, Training Day), der har instrueret Infinite, men desværre uden den samme nerve denne gang.

Chiwetel Ejiofor, som skurken Bathurst, er nok det mest opløftende på skuespillersiden, selvom hans karakter er rimeligt karikeret fremstillet, mens hovedrolleindehaverne Mark Wahlberg spiller monotont og charmeforladt især når han anvendes, som fortællerstemme. Her kunne han lige så godt være i gang med at oplæse en bageopskrift. Skuespillerne, der besætter de mindre roller, gør det overvejende udmærket og der er ingen der falder helt igennem.

På trods af den forjagede og klichefyldte handling kan Infinite alligevel godt anbefales som gedigen popcorns- / dagen derpå underholdning, ikke mindst pga. de vilde stunts og flotte filmeffekter, men man kan ikke undgå at tænke på hvad filmen kunne være blevet til med en anden instruktør og hovedrolleindehaver.
 Infinite blu-ray anmelelse

På billedsiden lader Infinite ikke noget tilbage at ønske. Billederne står billedet skarpt og nuanceret og de mindste detaljer i ansigter, teksturer i tøj samt omgivelser fremstår tydeligt. Ikke alle CGI-effekter er lige overbevisende, men da der også er en stor del af live stunts i filmen er det tilgiveligt. Farveskalaen er farvemættet og naturlig, mens sortniveauet er forbilledligt dybt i de mørkere scener og ingen komprimeringsfejl blev bemærket.
 
Infinite leveres på blu-ray med et fremragende Dolby Atmos lydspor, som på én gang er både præcist og hårdtslående, men samtidigt detaljeret i forbindelse med biljagter og kampscener. Der er gode retningspanoreringer i skudduellerne, der udnytter samtlige surroundkanaler maksimalt og trækker os ind i handlingen. Dialogen fremstår klart alle steder perfekt integreret, højtopløst og centreret i lydbilledet.
 
• They call Themselves Infinites (1080p, 7:43)
• The Kinetic Action of Infinite (1080p, 8:56)
• Anatomy of a Scene, Police Station & Forest (1080p, 12:55)
• Infinite Time (1080p, 5:11)
 

Anmeldelse skrevet januar 2022.

Tak til SF Studios / Paramount

Tilbage til blu-ray anmeldelser