Running With The Devil blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Zone B (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 32 minutter Lyd: DTS-HD Master Audio 5.1 / Dolby Digital 5.1 (udmiddelbart forskellige masters)
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk Aspect Ration: 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 30. januar 2020
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disk: 1 x blu-ray
Genre: Action
Biograf premiere: Ikke vist i de Danske biografer
Instruktør: Jason Cabell
Manuskript: Jason Cabell
Producere: Natalie Perrotta, Shea Vargé
Fotograf: Cory Geryak
Klip: Jordan Goldman
Musik: Reinhold Heil
Skuespillere: Nicolas Cage som The Cook Natalia Reyes som The Woman (Natalia Reyes Gaitan) Leslie Bibb som Agent in Charge Adam Goldberg som The Snitch Cole Hauser som The Executioner Laurence Fishburne som The Man
Beskrivelse: Running with the devil er en actionfilm med en dokumentarisk vinkel på narkoens skumle vej og stigende pris fra bonde til misbruger. En fed ide med muligheder, der løb tør for entusiasme?
Running with the devil er instruktør Jason Cabell`s projekt, da han både står bag manuskript og instruktion. Han har kun 2 film til sit navn som instruktør og har ellers haft diverse små roller som skuespiller. Lad mig sige det med det samme, dette er en hæderlig film nummer 2 for instruktøren, der forsøger at tage en original, lidt dokumentarisk vinkel på forsyningskæden i narko distribution.
Hvis emnet ikke er interessant for dig, så se den alligevel, ALENE på grund af Laurence Fishburns rolle som “the man”, hvor han er en (skilt) familiefar, der ernærer sig som mellemhandler og desværre selv er røget i narko fælden med alt hvad dertil hører. Nicolas Cage spiller rollen som kok og narko top bossens kvalitetskontrollør, der sendes på en opgave for at opklare hvor i kæden at narkoen (kokain) bliver blandet op med andre stoffer med dødelige konsekvenser for brugerne. Den slags truer forretningen, og skal håndteres straks. Leslie Bibb spiller detektiven hvis søster og svoger dør af en overdosis fra det blandede stof, hvilket pisser hende af i en grad hvor hun tager loven i egne hænder i jagten på bagmændene.
Det er en interessant at følge forsyningskæden fra den lille bonde på bjerget der dyrker coca planterne og forarbejder den rå kokain, til de mange mellemmænd der bringer stoffet til gaden, der alle er i lommen på hinanden. Vi ser hvordan prisen stiger igennem kæden. Vinklen løfter filmen ud af den banale narkogangster stil, men taber også pusten i sin eksekvering. Det mærkes at filmen enten løb tør for penge, skulle være færdig i en fart, eller en anden grund til ikke at løfte filmen til det niveau den kunne have været på.
Fishbourne og Cage holder filmen oven vande.
Running with the devil er i min optik slet IKKE en B-film. Det er blot en A-film der ikke har fået forløst sit fulde potentiale.
Filmen præsenteres i 2.39:1 format, der passer godt til stilen. Desværre er det en noget flad billedside, uden dybde og tekstur, encoded i MPEG2 format med mangel på dynamisk range i billedet, og ret udtalt mangel på “pop”. Man forventer altid lidt ekstra på blu-ray, men billedkvaliteten minder mest om en lidt flad standard HD netflix oplevelse. Der er ganske lidt støj og “grain” hvilket tyder på en ren digital budget optagelse. Color gradingen kan ikke helt finde sin rette balance og udtryk, og stikker lidt i forskellige retninger undervejs, måske i et desperat forsøg på at pumpe lidt liv i filmen mens den taber pusten. Underteksterne fremstår med sort skygge,hvilket irriterer mig personligt. Det er noget man typisk vil gøre hvis filmen foregår i en meget hvidt miljø, hvor en hvid tekst kan forsvinde. Det er slet ikke tilfældet her.
Lydsiden leveres i et DTS-HD MA 5.1 lydspor der præges af den samme lidt ligegyldige og flade approach til det hele. Der er ikke tale om en overkomprimeret lydside, men det er hverken fugl eller fisk, bare fladt, pænt og livløst. Mixet er front orienteret, og ikke engang up mix til Neural:X kan engagere. Det er synd, da filmen lægger en tone an de første 60 sekunder, og derefter taber pusten resten af filmen. Musikken savner entusiasme og tema. Komponisten Reinhold Heil har ellers et udemærket CV, med halvfemser filmen “Run Lola Run” og en del tv-serier som f.eks “Deadwood” og “John from Cincinnati” under bæltet.
Disken er også udstyret med et Dolby Digital spor der tydeligt ikke er baseret på den samme master med måske en tand mere liv og jeg foretrak dette på trods af den teknisk lavere kvalitet.
Dialogen er fin og tydelig, men der er ikke meget gang i hverken dynamik, drama, bagkanaler eller LFE på trods af filmens åbenbare muligheder ikke udnyttes.
Man kan være i tvivl om hvorvidt selskaberne forstår deres bluray kunder når man ser Running With The Devil… Det er en super skrabet oplevelse, der er lagt så lidt kærlighed i, at man ikke engang har gidet at lave en scene menu! Der er absolut ingen ekstra materialer, på trods af der er tale om en ny instruktør, der klart har haft en holdning til det interessante emne. Man hungrer efter mere info, ganske enkelt. Hvis du også synes det er ærgerligt, så skriv til filmselskaberne og fortæl dem det ;-)
Set/hørt på: LG OLED 65” og JVC X7900 projektor via Oppo UHD-205 afspiller Lyd: M&K S-300 via Lyngdorf MP60 processor og NAD M27 forstærkere. Hørt lydspor DTS-HD MA 5.1 med Neural:X upmix / efter processering.
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment
Anmeldelse skrevet februar 2020.
Tilbage til Blu-ray anmeldelser
|