Dont worry he wont get far on foot blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Zone: B Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 54 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.78:1
Blu-ray udgivelsesdato: 20. december 2018 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray
Genre: Biografi, Komedie, Drama
Biograf premiere: 9. august 2018
Instruktør: Gus Van Sant Manuskript: bl.a. Gus Van Sant, John Callahan, Jack Gibson
Producere: bl.a. Brett Cranford, Charles-Marie Anthonioz, Mourad Belkeddar
Fotograf: Christopher Blauvelt
Klip: Gus Van Sant og David Marks
Musik: Danny Elfman
Skuespiller:
Joaquin Phoenix som John Callahan Jonah Hill som Donny Rooney Mara som Annu Tony Greenhand som Tim Jack Black som Dexter
Beskrivelse: John Callahan (Joaquin Phoenix) har stor appetit på livet, flair for ekstremt sorte jokes og et enormt alkoholproblem. Efter et døgns druktur med vennen Dexter (Jack Black), der ender i en katastrofal bilulykke og et liv i kørestol, er det sidste John ønsker at opgive sprutten. Men trods sin skepsis starter han i terapi hos en AA-gruppe ledet af den karismatiske sponsor og millionær Donny (Jonah Hill). Her opdager John sit talent for at tegne grove satirestriber til aviser, som hurtigt får en international fanbase og giver John mod på en omgang til med livet.
Gus Van Sant er manden bag Good Will Hunting og han har tidligere også haft stor succes med at fortælle autentiske historier som i f.eks. Milk med Sean Penn i hovedrollen. Nu er han tilbage i den autentiske kategori med en film om satiretegneren John Callahan, der efter en ulykke bliver lammet og ender i kørestol. I hovedrollen som John Callahan ses Joaquin Phoenix, mens Jonah Hill blænder i rollen som hans livsglade AA sponsor.
Hvis du spørger John Callahan selv har han alverdens undskyldninger for lige siden barnsben at have drukket sig i hegnet dagligt. En opvækst med vold og forsømmelse, en ungdom der ikke var meget bedre og i det hele taget en person der er bange for livet. Hans frygt for livet bliver dulmet med alkohol så dagene ligner hinanden, indtil den aften han sætter sig ind i en bil med en kammerat der også har drukket. Det første stykke tid går det godt, men det ender galt og hvor vennen slipper stort set uden skrammer ender Callahan med at bliver lam i stort set hele kroppen. Han er nu bundet til en kørestol resten af livet og selv om han ikke manglede undskyldninger for at drikke, så har han nu fået endnu en.
Callahan kommer dog på bedre tanker og trods stor skepsis tager han til sit første terapimøde hos den lokale AA-gruppe. Denne gruppe bliver ledet af den karismatiske millionær Donny og Callahan opdager hurtigt at han ikke er den eneste i verden der lider, at alkoholen så absolut ikke er løsningen, men blot en flugt der leder til endnu flere undskyldninger. Callahan får til opgave at visualise sin frygt og det viser sig at han har et talent for at lave satiriske tegninger. Han begynder at tegne en masse og får også sine tegninger publiceret i blade og aviser. Det er dog ikke alle der er lige glade for hans grove satirestriber, men han får hurtigt en stor fanbase og det giver ham mod på livet igen.
Det livsbekræftende drama Don't Worry, He Won't Get Far on Foot er som nævnt tidligere instrueret af Gus Van Sant. Interessant er det dog at han overtog projektet fra skuespilleren Robin Williams, som havde købt rettighederne tilbage i 90'erne. Van Sant har bestemt lavet en god film, men man kan ikke lade være med at tænke på hvad Robin Williams ville kunne have fået ud af værket især med hans komedie baggrund i tankerne.
Joaquin Phoenix gør det super godt som den handikappede Callahan. Phoenix har tidligere vist at han virkelig formår at transformerer sig ind i sine roller og dette er bestemt ikke en undtagelse. Han er dog flankeret af folk som Jonah Hill der også spiller fremragende. Hans illustration af den homoseksuelle livsglade, nærmest guruagtige AA-gruppeleder Dexter viser også hans gode forståelse for skuespillets mange områder. Hvis man kigger på coveret får man også hurtigt øje på Jack Black og der kan man hurtigt blive snydt for ham ser man ikke meget til i filmen. Derimod ser man en masse til den charmerende og søde Rooney Mara som spiller fysioterapeuten Annu som skal hjælpe Callahan med at finde sig tilpas i sit nye liv.
Med Don't Worry, He Won't Get Far on Foot har Gus Van Sant fået lavet en livsbekræftende film der giver en et smil på læben og sætter det hele i et lidt andet perspektiv.
Filmen bliver leveret i et 1.78:1 MPEG-4 AVC transfer, som er fint behandlet på denne udgivelse. Der er ikke de store fingre at sætte på den visuelle del. Farverne er forholdsvis naturlige og bløde som der forventes i denne slags film og får filmens visuelle stil til at passe dens tidsramme. Farverne er meget klare og tydelige, hvor også den sorte også får lov til at have en god dybde og kraft i aftenscenerne. Detaljegraden er også god hvor f.eks. hud, hår og sår fremstår klart og tydeligt, og hvor billedet generelt er præsenteret med en rigtig fin detaljemængde. I det hele taget en billedside som er meget venlig for øjet og som afspejler dette biografiske komediedrama på fornuftig vis.
Filmen kommer med et DTS-HD Master 5.1 lydspor. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde, som selvfølgelig bliver skruet op og ned så det passer til stemningen der folder sig ud på skærmen. Dialogen som er det vigtigste element i filmen går rent igennem. En rigtig flot lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege, men da filmens primære lyd består af tale er det en meget underlæggende lydside som giver plads til talen.
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.
Anmeldelse skrevet februar 2019.
Tilbage til Blu-ray anmeldelser
|