Fast & furious 8 blu-ray anmeldelse

 
Fast & furious 8 blu-ray anmeldelse
 
Fast & furious 8 blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen

Fast & furious 8 blu-ray anmeldelse
 
Zone: A-B-C = kodefri
Spilletid: 2 timer og 16 minutter
Lyd: DTS:X
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 31. august 2017
Distributør: 
Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Action
Biograf premiere: 13. april 2017
 
Instruktør: F. Gary Gray
Manuskript: Chris Morgan, Gary Scott Thompson
Producere: bl.a. Vin Diesel, Michael Fottrell, Chris Morgan
Fotograf: Stephen F. Windon
Klip: Paul Rubell, Christian Wagner
Musik: Brian Tyler

Skuespiller:
Vin Diesel som Dom
Jason Statham som Deckard
Dwayne Johnson som Hobbs
Charlize Theron som Cipher
Kurt Russell som Mr. Nobody

Beskrivelse: 
Nu når Dom (Vin Diesel) og Letty (Michelle Rodriguez) er gift, og Brian og Mia har trukket sig tilbage, lever det ellers berejste team en tilsyneladende normal tilværelse. Men da en mystisk kvinde (Charlize Theron) lokker Dom tilbage ind i den kriminelle verden, står de over for vildere prøvelser end nogensinde. Vores fartdjævle rejser på kryds og tværs af verden for at stoppe en anarkist fra at skabe totalt kaos... og bringe den mand hjem, der gjorde dem til en familie.
 
Fast & furious 8 blu-ray anmeldelse
 
Det er efterhånden over 16 år siden vi første gang stiftede bekendtskab med Toretto og hans bande af fartdjævle. De levede for det sus den såkaldte Quarter Mile gav dem og de finansierede deres toptunede biler ved at stjæle lidt fra lastbiler i ny og næ. Nogle vil måske våge at sammenligne denne sparsomme historie med hvordan Bodhis bande i den ti år ældre Point Break finansierede deres sufer eventyr, men sådanne sammenligninger skal jeg nok lade være med at drage for så kunne man nok helt pille The Fast and the Furious franchisen fra hinanden, hvis det var det man ønskede. Det skal ikke lyde som om jeg har noget imod The Fast and the Furious filmene for det har jeg ikke, jeg tager dem som de er ment, som hjernedød drengerøvs underholdning.

Meget er sket siden den første film og tilgangsvinklen har ændret sig gevaldigt. Vi er nu på ottende film og fokus er ikke så meget længere på gade race og toptunede japaner riskogere, men dyre sportsvogne, enkelte tunede muskeløser og et tema der dækker over en eller anden form for kup som Torettos bande har del i. De mest centrale skuespillere er forblevet de samme, nogle er gået fra og andre er kommet til. Mest nævneværdig er selvfølgelig Brian O'Conners (Paul Walker) fravær. Af nyere tilkomne bør Jason Statham bestemt nævnes og i det hele taget er filmene stadig pumpet med testosteron til op over begge øre alt imens filmens tøser prøver at udligne det hele ved at fremhæve deres seksualitet.

Vi er som tidligere nævnt nået til ottende film som har fået den fantasifulde titel The Fate of the Furious som er den originale title men kaldes også Fast & furious 8. Hvis man bare kigger på titlen i sig selv kan man godt fornemme at der sker lidt større ting i filmen, men på den anden sider heller ikke for radikalt for man skulle jo nødig ændre alt for meget på et koncept der har holdt til 8 film indtil videre. Dom bliver tvunget til at arbejde for den lækre cyber terrorist med det meget sigende navn Cipher og må derfor vende ryggen til sin familie. Det falder selvfølgelig ikke i god jord og før vi får set os om jagter Doms gamle slængt ham ført an af Hobbs og Mr. Nobody der stiller alverdens ressourcer til rådighed.

Hvad Ciphers endelig mål er, er faktisk ret uklart, også efter filmen afslutning, men så er der jo plads til en fortsættelse. I det hele taget er der ikke super meget handling i denne ottende film der giver mening. Der er bare en masse hæftige action sekvenser skruet sammen med lidt historieklister for at retfærdiggøre at man har lavet endnu en film. For det er netop action sekvenserne der gør af vi konstant vender tilbage til filmserier som denne, vi vil underholdes uden at skulle tænke for meget over det vi ser. Vi ved godt at det vi sidder og kigger på er højst usandsynligt og total overdrevet, men vi er underholdt hvilket er filmens eneste formål. Det har aldrig været målet med denne serie at skabe oscarvindende film, men mindre kan også sagtens gøre det. Jeg skal da nok sidde klar med en potion popcorn i biffen når niende film ruller over skærmen for jeg ved hvad jeg går ind til og jeg bliver ikke skuffet.

Jeg har ikke skrevet super meget om filmen handling, men som den skarpe observant har bemærket er der heller ikke så meget handling at beskrive. Dom er en i længere periode ”the bad guy” selv om han alligevel ikke er det og sammen med Cipher stjæler de alverdens ting og sager for at Cipher skal få opfyldt sit endemål, som meget sparsomt bliver forklaret. Dwayne Johnson får lov til at vise sine muskler frem i hans sædvanlige Under Armor tøj og er denne gang nødsaget til at få hjælp af Jason Statham som ellers var hans fjende. Doms familie, eller crew om man vil, er en mindre faktor i denne film og det er en interessant drejning selv om filmen afsluttes så rosenrødt som kun en 80’er tv-serie ala Hænderne Fulde kunne gøre det.
 
Fast & furious 8 blu-ray anmeldelse
 
Fast & furious 8 bliver leveret i et 2.40:1 MPEG-4 AVC transfer, som er fornuftig behandlet på denne bluray udgivelse. Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del, men der er visse CGI elementer som skæmmer billedet til tider. Farverne er dejlig varme og omgivelserne fremstår levende og dynamiske. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde og kraft i aften scenerne. Detajlegraden er også utrolig god hvor vi nærmest for lov til at se pigmenterne, tatoveringerne samt de nærmest obligatoriske skægstubbe og tydelige ar. De computer generede effekter i filmen er de ikke sluppet alt for godt fra. Man sidder lidt for ofte og tænker over at en eksplosion så kunstig ud, eller noget røg så kunstig ud eller lign. Der er simpelthen smidt for få penge efter effekterne i denne film og det er et problem når billedet og skærmene film ses på er blevet så super detaljerede.
 
Filmen kommer med et eksplosivt DTS:X. På denne udgivelse bliver der virkelig gjort brug af alle de højttalere som skulle være sat til ens system, der er virkelig kælet for øregangene. Alle kanalerne bliver brugt både for og bag og subwooferen får virkelig lov til at sparke fra sig i de eksplosive action scener når filmens testosteron boost slippes løs. Der er meget action i denne film, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden selv ved en høj lydstyrke som denne film jo skal høres på, det hele virker yderst kontrolleret og tilpas.
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet september 2017.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser