Insidious 3 blu-ray anmeldelse

Insidious 3 blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Genre: Horror

Biograf premiere: 28. maj 2015

Instruktør: Leigh Whannell
Manuskript: Leigh Whannell

Producere:.bl.a Laura Altmann, Jason Blum & Lia Buman
Fotograf: Brian Pearson
Klip: Timothy Alverson
Musik: Joseph Bishara

 

Dermot Mulroney som Sean Brenner
Stefanie Scott som Quinn Brenner
Leigh Whannel som Specs
Lin Shaye som Elise Rainier

Beskrivelse: 
Gyserfilm af kvalitet er efterhånden en mangelvare på markedet, og den årlige rate af brugbare produktioner ligger maksimalt på en 2-3 stykker. Det er lidt en skam, men af og til kommer der nye boller på suppen og nytænkende instruktører skaber noget unikt og originalt. Insidous fra 2010 er en af dem, og franchisen er nu nået op på sin tredje film – jeg har kigget nærmere på, hvorvidt den seneste i rækken kan leve op til forventningerne.

 

 

 

Filmen følger en ung kvinde, som forsøger at kontakte sin nyligt afdøde mor gennem nogle amatøragtige seancer. Hun kan mærke nærværet af et usynligt væsen, men formår ikke at komme i kontakt med det. Derfor søger hun mod clairvoyant Elise ( ??), som i flere år havde lagt spøgelseskontakten på hylden. Et ondsindet væsen i omløb hiver hende dog tilbage i faget og sammen skal de forsøge at slippe af med det onde, som har sat sig fast i vores verden.

Selve filmen har nogle ganske solide gyserøjeblikke, hvor selv den garvede tilskuer laver nogle hop i sofaen. Den bevæger sig lidt mere mod det ungdommelige publikum, hvilket ikke er nødvendigt for franchisen. Den unge kvinde i filmen byder ikke ind med noget specielt anderledes i historien, og det er i stedet ??, som stjæler rampelyset.

Selve filmen kan i sig selv ikke rigtig kaldes for kapitel 3, da det er en prequel til de to foregående film. Den dykker ned i nogle hidtil uudforskede elementer af den clairvoyante Elises liv og begyndelse i karrieren, og det er som sådan et ret godt punkt på videreudviklingen af konceptet – dog kunne man godt have brugt lidt mere af hendes karismatiske personlighed og måske splittet filmen op i nogle større underhistorier end blot én lang fortælling. Det bliver af og til lidt trivielt på den handlingsmæssige front, og man sidder egentlig blot og underholdes af de momentvise gyserklip uden at fokusere voldsomt meget på den overfladiske handling.

Personligt vil jeg mene, at denne tredje film i rækken er den mindst uhyggelige af dem alle tre. Etteren var fænomenal med sin historie om The Further og den ukendte fjende, mens toeren faldt lidt ned i graderne, da man fik kendskab til, hvad det onde i virkeligheden var. I treeren har man stort set fokus på ’monsteret’ fra starten af, og uvisheden og mystikken bliver på sin vis en mangelvare i filmen. Selve fortsættelsen af konceptet ’The Further’ er ganske underholdende og er uden tvivl en kilde til en masse nye historier og ideer, som dog skal behandles nænsomt. Det bliver heldigvis ikke alt for voldsomt overbrugt i denne tredje film, men formår i stedet at fortsætte den raffinerede tilgang til balancen mellem livet og efterlivet.

Samlet set er Insidous 3 en ganske velfungerende gyserfilm, som dog ikke lever op til sine forgængere. Den mangler lidt mere mystik og uvished omkring fjenden og det ukendte, men formår alligevel at stable nogle solide gyserelementer på benene – nogle gange elementer, som jeg personligt aldrig rigtig har set før. Overordnet set er denne tredje film en af de bedre gyserfilm på markedet, og jeg håber på, at konceptet fortsætter et par kapitler endnu.

 

 

Billedmæssigt har den tredje film i franchisen bevaret den samme gråtonede nuancer i gysermomenterne, som man også nød godt af i de foregående film. Den formår at lave en fin balance mellem konceptet om den normale hverdag og øjeblikket, hvor noget uforståeligt træder ind og laver kaos. Med nogle snedige klipninger formår billedsiden også at skabe en fed dynamik omkring den ukendte fjende, og man får nogle skarpe vinkler på gyserfronten. Billedet er med til at bygge den nødvendige atmosfære op og man kommer i den rigtige stemning fra start til slut – samlet set en billedside i fremragende kvalitet.

 

Lyden leverer nogle effektive choklyde og små sagte undertoner af forskellige mystiklyde, som arbejder solidt sammen med billedsiden. Lyden har dog nogle lidt irriterende balancegange mellem de rolige øjeblikke og de voldsomme gysermomenter – enten kan man ikke høre dialogerne ordentligt, eller også har man skruet så højt op, at trommehinderne sprænger under de voldsomme scener. Der er lidt en kurre på tråden i forhold til denne konstruktion, men ellers formår lyden at supplere ganske fortrinligt til gysereffekten.