Summer in February blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time & 41 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk. Engelsk + 6 andre sprog
Aspect Ration: 2.40:1 High Definition 1080/24p
Blu-ray udgivelsesdato: 17. oktober 2014 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment Antal disk: 1 = blu-ray
Genre: drama
Instruktør: Christopher Menaul Manuskript: Jonathan Smith Producere: B.la. Jeremy Cowdrey, Pippa Cross, Janette Day Fotograf: Andrew Dunn Klip: Chris Gill, St. John O'Rorke Musik: Benjamin Wallfisch
Skuespiller: Dominic Cooper som AJ Munnings
Dan Stevens som Gilbert Evans Jane Cussons som Birdwatcher Daphne Neville som Birdwatcher Mia Austen som Dolly
Baseret på en sand begivenhed. The Newlyn School of Artists, blomstrede i begyndelsen af det 20. Århundrede - og filmen fokuserer på den vilde og boheme Lamorna Group, som omfattede Alfred Munnings samt Laura og Harold Knight. Den anti-modernistiske Munnings, betragtet som en af Storbritanniens mest eftertragtede kunstnere, er i centrum I et komplekst trekantsdrama, der involverer håbefulde kunstnere, Firenze Carter-Wood og Gilbert Evans, der er godsforvalteren ansvarlig for Lamorna Valley Estate. Sandt - og dybt bevægende - en historie der udspiller med Cornwalls kystens smukke landskab i baggrunden, i skyggen af den forestående krig.
Åh den kærlighed! Hvis man dog bare havde haft en krone for hver en gang en skjald, forfatter eller filmmager prøvede at sætte ord og billeder på hjertets ulyksaligheder. Så havde man da med garanti været en rig mand i dag. Virkeligheden er ikke meget anderledes. Ulykkelig kærlighed er et tema i hovedparten af alle mennesker før eller siden. Det er måske også derfor at dramaet i selve ulykken bliver mindre med alderen. Og derfor bliver det mindre spiseligt, mere utåleligt og helt igennem ligegyldigt, når man som midaldrende mand igen og igen skal smage på den samme ulykkelige historie i litteraturen, filmen og i sangene, der bare aldrig stopper med at synge den samme kvalmende vise om og om igen. Kynismen kravler under huden og snart er man mere overfølsom end følsom, når kærlighedens historier ryger på repeat og man ikke længere kan mærke smerten i livets allermest uudholdelige stunder på kærlighedsfronten.
Sådan har jeg det med Summer in February. Selv om historien som sådan er dramatisk nok – og samtidig baseret på virkelighed, så smager det hele af en slags pastiche af Shakespeares Romeo & Julie, der velsagtens er set, hørt og læst nok gange i historien. Skuespillet er ellers lige i øjet. Vi mærker historiens vingesus, der rammer med samme iskolde luft, som Atlanterhavets koldeste storme rammer Cornwalls kyster. Der er skruet helt op for den fineste britiske accent, der i en blanding af historie og forfinelse sætter en dagsorden for den type dramaer, som næsten kun kan udspille sig på de britiske øer. Dominic Cooper spiller den altoverskyggende egoist, der knuser alle med sin kynisme og bedårer resten med sin charme og intelligens. Cooper er eminent i begge afdelinger, hvor han med få sætninger kan gå fra utiltalende charmør til usympatisk psykopat. Han overstråler nemt den ellers smukke og tiltalende Emily Browning, der overspiller på fuld rulle, som den uligevægtige kvinde i filmens følelsesmæssige menage a trois. Det efterlader et hul til flødebollen Dan Stephens, der må leve med en rolle, hvor han bliver sat til vægs af Cooper karisma og Brownings skønhed.
Dramaet er visuelt imponerende. Cornwall er et smukt og naturskønt område, der byder på en blanding af rå natur og bløde former, som naturligvis er de perfekte omgivelser for denne type kærlighedsdrama. Desværre lider historien af forudsigelighed, når den danser med litteraturens allerstørste dramaer, der alle ender med at være mere bombastiske og langt mere originale end Summer in February, der lander et stykke fra Stolthed & Fordom, Romer & Juliet og resten af klassikerne, der bare er stærkere i deres udtryk. Man kan altid undskylde dramaet med det faktum, at det nu engang er en gengivelse af en virkelig historie. Desværre er det ingen nyhed at livet imiterer kunsten, men lige i dette tilfælde er virkeligheden bare ikke stærk nok til at bære en spillefilm.
Er man til kærlighedsdramaer af den klassiske type, så er der bestemt noget at hente, selv om de fleste nok vil glemme filmen efter ganske kort tid. Jeg vil nok også glemme Summer in February inden alt for længe, så derfor lander jeg i den lave ende af skalaen med en film, der visuelt leverer mere end en historie, som vi bare har set alt for mange gange. Åh den kærlighed.
Billederne er visuelt spektakulære på grund af de smukke omgivelser. Ellers har billedet ikke meget andet at byde på. Der er et ujævn sortniveau, lidt digitale artifakter og et generelt uspændende farveskema, der på ingen måde højner oplevelsen af filmen.
I en film, der mest af alt er dialogbaseret, har lydsiden med sit 5.1 DTS HD-MA lydspor rigeligt at slås med. Der mangler styrke i centeren, der tit drukner blandt larmen fra de andre højtalere. Især i de scener, der foregår udendørs, er der store vanskeligheder med tydeligheden i dialogen, der desværre ikke får samme behandling, som de mange effekter, der nu engang er, når man bevæger sig langs den britiske kyst.
- Cast Interviews - Crew Interviews - Filming in Cornwall
Anmeldelse skrevet 5. november 2014. Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment Tilbage til blu-ray anmeldelser
|