Klokkeblomst og Piratfeen blu-ray anmeldelse

 
Klokkeblomst og Piratfeen blu-ray anmeldelse
 
Klokkeblomst og Piratfeen blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Klokkeblomst og Piratfeen blu-ray anmeldelse
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) 
Spilletid: 1 time og 15 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk 
Dolby Digital 5.1: Dansk, norsk, svensk, finsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk.
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.78:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 3 juli 2014
Distributør: Walt Disney studios home entertainment A/S.
Antal disk: 1 = blu-ray

Genre: Animation

Crew:     
Instruktør: Peggy Holmes
Manuskript: Jeffrey M. Howard og Kate Kondelle
Producere: John Lasseter, Jenni Magee-Cook, Jennifer Teter 
Musik: Joel McNeely

Skuespiller som ligger stemmer til:
Mae Whitman som Tinker Bell
Christina Hendricks som Zarina
Tom Hiddleston som James
Lucy Liu som Silvermist
Raven-Symoné som Iridessa
 
Beskrivelse: 
Fra Peter Pans verden kommer nu Klokkeblomst og piratfeen, et helt nyt eventyr om Zarina, en kvik og ambitiøs støvtalentfe, som bliver lidt for fascineret af blåt fe-støv og dets uendelige muligheder. Da Zarinas vilde idéer skaber problemer, flygter hun fra Drømmehaven og slår sig sammen med piraterne fra Dødningeklippen, som gør hende til kaptajn på deres skib. Klokkeblomst og vennerne tager derfor ud på et storslået eventyr for at finde Zarina, og sammen tage kampen op mod piraterne og deres leder James, som en dag bliver kendt som Kaptajn Klo!
 
Klokkeblomst og Piratfeen blu-ray anmeldelse
 
Vi er efterhånden nået til den femte film i rækken af historier om Klokkeblomst og de andre feer fra Drømmehaven. Universet har ikke forandret sig synderligt – og det har udviklingen af historierne heller ikke. Det hele er simpelt og enkelt bygget op, som vi kender fra Disneys klassikere – men uden den lille krølle på halen, at der måske også er lidt historie gemt til de voksne, der som regel er mere eller mindre indlagt til at se med.

Når det så er sagt, så er det altså hyggeligt, at vende tilbage til Drømmehaven. Vi har efterhånden fået etableret hovedparten af universets karakterer, hvilket især for de helt små, hurtigt giver en følelse af tryghed og genkendelse, der fungerer særdeles godt i de fleste af Disneys universer. De danske stemmer er langt over middel for film, der ikke er produceret til biograferne – og animationerne er smukke, varme og er designet til at gøre børn i alle aldre glade.

Man kan diskutere forudsigeligheden i en film som denne, for den er naturligvis til stede i en sådan grad, at de voksne hurtigt har gættet slutningen og sådan set også det forestående klimaks, der fører til den endelige kamp i slutningen af filmen. Igen kan man sagtens forsvare dette med, at målgruppen finder det trygt og hyggeligt at returnere til et plot, der i den grad er formstøbt fra den første Klokkeblomstfilm uden at have forandret sig meget med tiden til denne nye titel.

Er man en stor tilhænger af Klokkeblomst og hendes univers ender man derfor i den meget fine ende af karakterskalaen, selv om det slet ikke er svært at forestille sig, at mange andre vil ende med at give et par stjerner færre til en film, der er baseret på den samme historie og plot, som de fire forrige film.
 Klokkeblomst og Piratfeen blu-ray anmeldelse
Det er virkelig svært at brokke sig over billedkvaliteten, der er MEGET tæt på fem stjerner og derfor reference. Farverne er smukke, klare og helt igennem dynamiske – hvilket smukt er kombineret med en detaljegrad, der til stadighed imponerer mig for en udgivelse, der kun er ment som en direkte-til-video affære. Filmen er dog animeret – hvilket er et taknemmeligt medie for HD – og derfor kan jeg ikke give fuldt hus, selv om man sagtens kunne retfærdiggøre en sådan karakter.
 
Vi bliver præsenteret for et dansk lydspor i Dolby Digital 5.1, der mildest talt er en smule fladt og uden dynamik. Stemmerne er skingre og sangene er fuldkommen blottet for hjælp fra subwooferen, der ikke kommer meget på arbejde på det danske lydspor. Skulle man kunne undvære Dansk, får man i stedet et fint og flot mixet 5.1 DTS HD Master lydspor, der i den grad har alt den detalje og dynamik, som det danske lydspor mangler. I sidste ende giver jeg en samlet karakter på 3 – der kan læses som 2 for det danske og 4 for det engelske originalspor.
 
- Kortfilm med Mickey Mouse
- Bagekonkurrence i Drømmehaven
- Krokki og andre Krokodiller
- Sing-Along
- Tilblivelsen af den flyvende fregat
- Slettede scener
- Anden stjerne til højre: Ønskeøen
- Animerede Korfilm

Anmeldelse skrevet den 3 juli 2014.

Tak til Walt Disney studios home entertainment A/S.

Tilbage til Disney oversigten eller blu-ray anmeldelser