Anmeldelse: V Sæson 1

 
Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang


Genre:
Sci-fi, Thriller

Creator:
Kenneth Johnson

Skuespiller:
Elisabeth Mitchell som Erica Evans
Logan Huffman som Tyler Evans
Morris Chestnut som Ryan Nichols
Joel Gretch som Jack Landry
Laura Vandervoort som Lisa
Morena Baccarin som Anna
Scott Wolf som Chad Decker
Christopher Shyer som Marcus
Charles Mesure som Kyle Hobbes
 
Beskrivelse: 
Alle storbyer i hele verdenen får besøg af store ufoer fra det ydre rum. Jordens befolkning går i panik og tror at de er kommet for at udrydde dem alle, andre tror de er kommet med fred. Kort tid efter deres ankomst giver de sig til kende og fortæller at de kommer med fred og mangler forsyninger og når disse er fyldt op vil de rejse igen. Lederen der udgiver sig som Anna er en smuk kvinde der taler stille og roligt til befolkningen og vinder derefter manges respekt, og det er lige netop det Anna er kommet for.

Chad Decker er en ung ivrig journalist der ser en god historie og hjælper Anna med at at få befolkningen til at tro på de kommer med fred. Det er dog ikke alle der er så godtroende at tro de er kommet med fred i tankerne. Erica Evans der er FBI agent hos antiterror korpset starter en modstandsbevægelse sammen med præsten Jack. De finder hurtigt sammen Ryan og Georgie der også er modstandere af V men de har meget mere kendskab til Anna og hendes folk end de udgiver sig for.

Alle på rumskibene er utrolig kønne, både mænd og kvinder og det undrer dem der er skeptiske overfor deres ankomst. Lederen Anna har en datter som hedder Lisa som selvfølgelig også er en ung smuk pige og hun bliver hurtigt forelsket i FBI agent Ericas søn Tyler. Han er forblændet af Lisa og kommer mod hans mors vilje til at arbejde som gæste ambassadør for the Visitors også kaldet V. Der går dog ikke lang tid inden Erica og gruppen opdager at V ikke er kommet med fred i tankerne.
 
V sæson 1 Netflix anmeldelse
 
Anmeldelse:
 
V er en opdatering af mini serien under samme navn som gik i 1984. Hovedhistorien er stort set den samme og uden at afsløre for meget så er det stort set det samme som i andre film. Alien invaderer jorden og de bliver smidt på porten igen efter en hård kamp!

I V er det dog ikke helt så enkelt som det er skrevet. FBI agenten Erica og præsten Jack går i hård kamp mod dem men det er en svær opgave da de kan forvandle sig så de ligner mennesker fuldstændigt. Erica har haft den samme makker i 7 år og har ikke opdaget at han var et væsen fra det ydre rum, så det er en svær opgave de er kommet på.

Selve historien er godt skrevet og ideen med at stedet V kommer fra er ved at dø ud og derfor leder de efter et nyt sted, hvor de kan tappe jorden for energi depoterne er jo egentlig god. At de ikke bliver udryddet med store og vilde våben er også godt til en forandring. Skuespillet er godt udført og der er brugt en del kendte skuespillere og det er med til at trække serien op. Special effekterne er ikke de bedste der er lavet men det er bestemt set dårligere og taget i betragtning af at det er en tv serie er det udmærket lavet. 



Anmeldelse skrevet 13 januar 2013.

Tilbage til Streaming anmeldelser