The Fugitive UHD 4K blu ray anmeldelse

 
The Fugitive UHD 4K blu ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
The Fugitive UHD 4K blu ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 10 minutter
Lyd: Dolby Atmos 
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 4K - 1.85:1
HDR: HDR10

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 27. november 2023
Distributør: SF Studios / Warner Bros.
Antal disk:  1 = 1 x UHD 4K blu-ray

Genre: Thriller, action, Drama
Biograf premiere: 12. november 1993
 
Instruktør: Andrew Davis
Manuskript: Jeb Stuart,David Twohy
Producere: B.la. Keith Barish, Stephen Joel Brown, Nana Greenwald, Roy Huggins
Fotograf: Michael Chapman
Klip: B.la. Don Brochu, David Finfer, Dean Goodhill
Musik: James Newton Howard
 
Skuespiller:
Harrison Ford som Dr. Richard Kimble
Tommy Lee Jones som Samuel Gerard
Sela Ward som Helen Kimble
Julianne Moore som Dr. Anne Eastman
Joe Pantoliano som Cosmo Renfro
Andreas Katsulas som Sykes
Jeroen Krabbé som Dr. Charles Nichols (as Jeroen Krabbe)
 
Beskrivelse: 
Måske en af de bedste krimi-thrillers ever, får en 4K udgivelse på UHD bluray!
 
The Fugitive UHD 4K blu ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray 

I forbindelse med Warners 100 års fejring, genudgives en del af selskabets største klassikere til stor glæde for samlere og filmelskere.Netop udkommet i Norden er klassikeren “The Fugitive” dansk titel: "Flygtningen", der definerede Harrison Ford i en ny rolle og ikke mindst satte turbo på Tommy Lee Jones karriere i rollen som US Marshal Samuel Gerard i denne film baseret på TV Serien af samme navn.

Det er en hæsblæsende historie om den velrespekterede kirurg, Dr. Richard Kimble (Harrison Ford) der kommer hjem og opdager, at hans kone, Helen, brutalt er blevet myrdet i deres eget hjem lige før hans ankomst. Kimble anklages for mordet og idømmes dødsstraf. Da bustransporten sarborteres på vej til fængslet og kører galt, redder han en vagt, inden han beslutter sig for at forsøge at flygte. US Marshal Samuel Gerard (en slags “rejseholds leder) påtager sig ansvaret for at jage Kimble, der desperat forsøger at overleve og bevise hans uskyld i en hæsblæsende efterforskning, der leder til ubegribelig spænding efter at finde ud af, hvem der virkelig dræbte hans kone, og hvorfor inden det er for sent!

Det er 130 minutters hæsblæsende, neglebidende thriller. Velskrevet, dramatisk og følelsesfuldt. Det er en genre-reference, der hører hjemme i enhver seriøs filmsamling.
 
The Fugitive UHD 4K blu ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray  
 
The fugitive er skudt på 16mm film i 1992.. Ja, utroligt nok. Det betyder godt med film grain, der dog er pænt håndteret på denne nye HDR-grade. 4K opløsningen er ikke en stor upgrade i forhold til den tidligere udgivne blu-ray, og jeg har svært ved at forlige mig med filmens nye look, med overdrevne HDR high-lights og blegere hudtoner.Den oprindelige bluray har et varmt look, der klæder filmen godt, hvor det nye look “klæder den for meget af”, hvilket faktisk ødelægger den lidt. I sidste ende er det smag og behag, og uanset hvad, er det en ny oplevelse at se den fremragende film i denne remaster.
 
The Fugitive kom oprindeligt med et referenceklasse 5.1 mix, med masser af dynamik og surround effekter, veldefineret clean dialog og halvfemser lyd. Bluray disken kom med et biografkvalitet dolby digital 5.1 mix, der lyder som om, det er taget direkte ud af biografen.

Den følelse er væk på det nye Dolby Atmos spor, der ikke lyder som et nyt mix, men snarere som en komprimeret og up-mixet udgave af det oprindelige 5.1 mix.Det giver en varmere, tungere, men fladere lyd, med dialog der til tider virker direkte presset. Et hurtigt A/B tjek med den oprindelige bluray, bekræfter at et dolby upmix giver samme aktivitet i atmos kanalerne. Resultatet er et mix, der nok vil fungere bedre på en soundbar, men til gengæld mister noget af dramaet i de imponerende lydeffekter i den seriøse hjemmebiograf. Ærgerligt, at man ikke bare har inkluderet det fremragende dolby digital spor også, der jo intet vilde fylde på en UHD disk.. æv..

For mig vil det derfor nok ende med, at det er den oprindelige bluray der ryger i afspilleren når det er tid til fugitive spænding fra dengang man kunne lave en fed thriller-krimi. Det er sgu lidt ærgerligt, Warner!
 
Som bonus indhold får vi de to features der var på den oprindelige nordiske blu ray udgivelse, og får hertil en 28 minutter lang feature “The Art of the Chase” fra 2013, der fortæller historien bag tilblivelsen i tilbageblik 20 år senere. Det er en super-snack for fans, tak for den!
 
Set/hørt på:
Billede: LG 77” CX OLED TV
Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR),IW150T (2xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby ATMOS
 
 

Tak til SF Studios / Warner Bros.

Anmeldelse skrevet december 2023

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser