Avatar UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Avatar UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Avatar UHD 4K blu ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 42 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk 
Aspect Ration: 4K - 1.78:1
HDR: HDR10

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 29. juni 2023
Distributør: SF Studios / 20th Century Studios
Antal disk:  3 = 1 x UHD 4K blu-ray + 1 x blu-ray film + 1 x blu-ray bonus

Genre: Action, Adventure, Fantasy
Biograf premiere: 18. december 2009
 
Instruktør: James Cameron
Manuskript: James Cameron
Producere: B.la. Brooke Breton,James Cameron,Laeta Kalogridis,Jon Landau
Fotograf: Mauro Fiore
Klip: James Cameron,John Refoua,Stephen E. Rivkin
Musik: James Horner
 
Skuespiller:
Sam Worthington som Jake Sully
Zoe Saldana som Neytiri (as Zoë Saldana)
Sigourney Weaver som Dr. Grace Augustine
Stephen Lang som Colonel Miles Quaritch
Michelle Rodriguez som Trudy Chacón
Giovanni Ribisi som Parker Selfridge
Joel David Moore som Norm Spellman
 
Beskrivelse: 
Avatar er endelig tilgængelig på 4K UHD disk, men var den ventetiden værd?
 
Avatar UHD 4K blu ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra UHD eller blu-ray 

Den første revolutionerende film i AVATAR sagen, kræver ingen introduktion længere.Den var epokegørende i sin teknik og etablerede hele Pandora universet. Det er skabelseshistorien hvor den centrale figur, den handicappede Marinesoldat Jake Sully, permanent tager bolig i sin Avatar og bliver leder af træ folket på Pandora.
 
Filmen der her præsenteres i UHD og HDR må være den såkaldte “special edition” baseret på de 162 minutters spilletid (Theatrical cut var 155 minutter) , og ikke den i min optik meget mere attraktive, forrygende “extended cut” (170 min), der giver en helt anden dybde og forhistorie i forhold til etableringen af karakteren Jake Sully, hvor vi får lov til at møde ham på jorden.
 
Avatar UHD 4K blu ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra UHD eller blu-ray  
 
UHD Disken er en tydelig visuel opgradering af den tidligere bluray.Det udvidede farverum klæder i den grad “pandoraen”. Her er virkelig “pang” og “pop” i billedet, der er mesterligt behandlet til denne release. Den øgede opløsning derimod, er ikke nødvendigvis et plus.Faktisk er gabet mellem for og baggrund nu væsentligt større, hvilket betyder at sammensmeltningen af CGI og levede skuespiller elementer ikke virker lige så naturligt som på HD skiven. Det er et mindre trade-off i forhold til den samlede præsentation, hvor du hurtigt vil elske paletten.Husk at tørre TV`et grundigt af inden, for man kan godt ende med at tro at det kan spises.

Det kan dog ærgre, at vi på denne re-release får filmen præsenteret i 16:9, i stedet for 2D udgavens originale cinemascope format… æv.. Man kan trøste sig med, at 1.78:1 formatet er instruktørens James Camerons favorit. (3D udgaven blev nemlig vist i 1.78:1 format for en mere immersiv oplevelse). For ægte filmnerds ville det dog være interessant at kunne opleve filmen i det oprindelige scope format.
 
Nørdet som jeg er, sammenlignede jeg 5.1 lyd mixet med dette nye Atmos lydspor, og her får et mix der har fået en meget lille upgrade af atmos elementer, der slet ikke udnytter de muligheder filmen ellers byder på for at skabe et endnu mere immersive lydspor.Desværre en kedelig tendens på mange remasters, selv af store film som denne. AVATAR lydsporet generelt er en reference soundtrack, med masser af tunge elementer, der virkelig motionerer systemet forenet i et brilliant, dynamisk mix, der er et skoleeksempel på cinematisk lyddesign.Alene James Hornes ikoniske score, er sublimt indspillet og mixet ind i filmen (noget som man straks savnede i efterfølgeren, James Horner R.I.P).

Direkte sammenlignet med det tidligere 5.1 mix er der desværre skruet ned for vildskaben.. Der er skåret i bunden der mangler den helt dybe low extension, og dynamikken er blevet begrænset noget. Det er ærgerligt, og endnu mere at det originale 5.1 mix ikke er inkluderet på UHD disken, hvilket vil efterlade dig i det evige dilemma om du vil se Avatar med den absolut fedeste lyd, eller fedeste billede…
 
Vi får en hel separat bonus disk, med det oprindelige ekstramateriale.Der er altså ikke noget af det "Filmmakers journey” materiale man fik med extended/special edition udgivelsen.Samlet set, gør det denne UHD release til en anelse tamt forsøg på at glæde filmnørder og samlere med sin 16:9 ratio, lidt tamme ATMOS mix og intet specielt ekstramateriale.Skal man have den i samlingen hvis man er fan? Man kan håbe på en ultimativ release af alle film i trilogien, hvor der ikke lægges fingre imellem!
 
 
Set/hørt på:
Billede: LG CX Serie OLED 77”
Lyd: M&K S300 serie 7.2.2 system, Lyngdorf MP60 processor, NAD M27 & Lyngdorf SDA-2400 forstærkere.
Afspiller: Oppo UHD 205 Bluray afspiller, lydspor: DOLBY ATMOS 

Tak til SF Studios / 20th Century Studios

Anmeldelse skrevet september 2023

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser