Bram Stoker’s Dracula UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Bram Stoker’s Dracula UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Bram Stoker’s Dracula UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 7 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 1.85:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 10. oktober 2022
Distributør: SF Studios / Columbia Pictures
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray 

Genre: Fantasi, Gyser
Biograf premiere: 29. januar 1993
 
Instruktør: Francis Ford Coppola
Manuskript: James V. Hart
Producere: bl.a. Francis Ford Coppola, James V. Hart, Michael Apted
Fotograf: Michael Ballhaus
Klip: Anne Goursaud, Glen Scantlebury, Nicholas C. Smith
Musik: Wojciech Kilar
 
Skuespiller:
Gary Oldman som Dracula
Winona Ryder som Mina Murray / Elisabeta
Anthony Hopkins som Professor Abraham Van Helsing
Keanu Reeves som Jonathan Harker
Cary Elwes som Lord Arthur Holmwood
 
Beskrivelse: 
Den unge ejendomsmægler Jonathan Harker tager til Transsylvanien for at afslutte en handel med Dracula, som har købt ejendomme i London, England. Det går det op for Harker at Dracula er en vampyr og bliver skræmt over dennes interesse for hans forlovende Mina. Dracula er nemlig overbevist over at Mina er en reinkarnation af Elisabeta. Draculas farlige brude holder derfor Harker fanget, mens han tager til London for at finde Mina. Det varer ikke længe før Londons gader bliver plaget af Draculas tilstedeværelse. Vampyrjægeren Van Helsing bliver tilkaldt for at tage sig af den blodtørstige greve. Bram Stoker's Dracula vandt 3 Oscar® for bedste kostume, bedste makeup samt bedste lyd.
 
Bram Stoker’s Dracula UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Francis Ford Coppola’s storstilede genindspilning af Bram Stoker’s historiske roman om vampyren Dracula er samlet set et forfriskende tag på den fiktive fortælling om Grev Dracula. Nogle steder kører billedsiden lidt ud på et visuelt overdrev, men det fungerer faktisk ganske fint i forlængelse af den grumme og lidt sørgelige historie om Grev Dracula.

Da ridderen Vlad vender hjem fra sit korstog mod de tyrkiske hedninge venter der ham en ubehagelig overraskelse: Hans kone har begået selvmord i den tro at Vlad er dræbt i slaget, hvilket er et ondskabsfuldt træk fra tyrkerne, dette får den hidsige adelsmand til at forbande Gud, hvorefter han hamrer sit sværd af alt kraft i et kors hvorefter blodet begynder at flyde. Med denne helt igennem eminente scene indleder Coppola sin ambitiøse, visuelt imponerende og romantiske version af Bram Stokers roman.

Den mytiske grev Dracula inviterer den unge advokat Harker til Transylvanien for at diskuterer omfattende ejendomskøb i London. Slottet er mere end almindeligt skummelt og Greven viser sig at være vampyr med planer om at overtage verden med start i London. Situationen kommer for alvor ud af kontrol da den spidstandede blodsuger ankommer til millionbyen.

Coppola lægger i modsætning til Stokers forlæg i meget høj grad synsvinklen hos Dracula og Mina Harker. Vampyr-skikkelsen bliver åbenlyst billedet på den undertrykte seksualitet og ægte, grænseløse kærlighed. Derved fremstår Jonathan Harker udpræget som pænhedens, udtørrede, moralske vogter, der presser Mina bort fra sit livs forelskelse tilbage til et livløst, victoriansk vågent mareridt.

Gary Oldman og Winona Ryder er uden sammenligning filmens store oplevelser. Deres mimik er aldeles fremragende. Anthony Hopkins spiller rutineret og formår at gøre den ubehagelige dr. van Helsing til dén fanatiker, han nødvendigvis må formodes at være. Til gengæld falder Keanu Reeves igennem som den vage Jonathan Harker. Reeves er komplet udtryksløs, og han svinger voldsomt mellem engelsk og amerikansk dialekt, hvilket rent ud sagt skurrer i ørerne.

Alt i alt har Coppola har valgt en udpræget “kunstnerisk” tilgang til det materiale, der er Bram Stoker’s roman. Coppola er i høj grad i stand til at skabe nogle såvel skræmmende som effektive billeder, der til tider gør filmen foruroligende eller ligefrem uhyggelig samtidig med, at den formår at virke nærmest hypnotiserende med alle de visuelle indtryk af såvel farver og skygger.
 
Bram Stoker’s Dracula UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Filmen bliver leveret i et 1.85:1 4K transfer med en rigtig god dybde og detaljegrad der igennem hele filmen bliver holdt meget stilren. Detaljegraden i filmen er for det meste utrolig god og der kan både anes uren hud, sår og ar samt de mere makabre scener virker troværdige. Når det kommer til detaljerne på Dracula er disse desuden i højeste kvalitet hvilket nok også er en af grundene til en Oscar for makeup. Billedet på tidligere udgivelser har været rigtig gode og nyeste blu-ray udgivelse var baseret på denne 4K master. Dette betyder selvfølgelig at det er den tilføjede HDR Dolby Vision på denne udgivelse som bidrager med et ekstra lag af detaljer og nuancer.
 
Bram Stoker's Dracula kommer med et Dolby Atmos lydspor. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden og måske endda lidt mere. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til at passe til de overraskende og skræmmende momenter. Dialogen går rent igennem og de mere action prægede sekvenser i filmen, bliver leveret med en fin mængde detaljer så det føles ægte, her kommer der gang i subwooferen. En rigtig flot lydside hvor alle kanaler på anlægget får lov at lege med uden at blive forvrænget hvis der bliver skruet godt op for virkelig at høre alle detaljerne.
 
 

Tak til SF Studios / Columbia Pictures

Anmeldelse skrevet oktober 2022

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser