Welcome Home blu-ray anmeldelse

 
Welcome Home blu-ray anmeldelse

Welcome Home blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
Welcome Home blu-ray anmeldelse
 
Zone B
Spilletid: 1 time og 37 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.40:1

Blu-ray udgivelsesdato: 27. juni 2019
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disk: 1 Blu-ray.

Genre: Thriller
Biograf premiere: ikke vist i de Danske biografer

Instruktør: George Ratliff
Manuskript: David Levinson
Producere: bl.a. Andrea Iervolino, Monika Bacardi, Mary Solomon
Fotograf: Shelly Johnson
Klip: Brian Scofield
Musik: Bear McCreary
 
Skuespiller:
Aaron Paul som Bryan Palmer
Emily Ratajkowski som Cassie Ryerson
Riccardo Scamarcio som Federico
Katy Louise Saunders som Alessandra
Alice Bellagamba som Isabella
 
Beskrivelse: 
Bryan (Aaron Paul) og Cassie (Emily Ratajkowski) lever i et parforhold som er blevet meget skrøbeligt. I håb om at forny deres forhold, lejer parret en romantisk villa ude på landet i det smukke Italien. Den genfundne romance bliver dog hurtigt forstyrret af den attraktive nabo, Federico (Riccardo Scamarcio), som får antændt Bryans usikkerhed og følelser af jalousi. Via charme formår Frederico at manipulere parret ud i et farligt voyeuristisk spil, hvor ingen ved hvem de kan stole på.
 
Welcome Home blu-ray anmeldelse
 
Hverken instruktøren George Ratliff eller manuskriptforfatter David Levinson er næppe navne der lyder velkendte i folks øre. Det betyder dog ikke nødvendigvis at man skal forvente en ringe film, tværtimod kunne dette jo blive deres gennembrudsfilm. På rollelisten findes kendte ansigter som Aaron Paul, Riccardo Scamarcio og Emily Ratajkowski så der er sørget for at skuespillet burde være i orden.

Det amerikanske par Cassie og Bryan er taget på kærestetur til Italien, hvor hun har fundet en rigtig lækker vingård med tilhørende pool. Her vil de to forsøge at lappe på deres forhold efter utroskab fra hendes side. I stedet for at gå hvert til sit, er de blevet enige om at forsøge at genopbygge forholdet, selv om det er meget svært for alle involverede, ikke mindst Bryan, der har rigtigt svært ved at tænke på andet end Cassies sidespring. En morgen da Cassie er ude at løbe en tur, skvatter hun og vrider om på anklen. Heldigvis lykkes det hende at humpe hen til den nærmeste vej, hvor en venlig mand Frederico samler hende op i sin bil og kører hende hjem til gården. For at gengælde venligheden inviterer Cassie hendes redningsmand indenfor til en kop kaffe.

Bryan er dog ikke så begejstret for at en anden mand pludselig dukker op på matriklen, det sender ikke kun hans tanker i retning af førnævnte utroskab, Bryan fornemmer desuden, at der er noget helt galt med Frederico. Cassie slår dog dette hen med at det blot er Bryan, der lader jalousien styre ham. Bryans mistanke er dog ganske velbegrundet, for selv om man indledningsvis ikke helt ved hvad Fredericos motiver er, så er det helt tydeligt at han vil gå langt for at så splid mellem parret. Kort sagt så er alt i denne ellers så hyggelige sommerresidens ikke hvad det ser ud til. Der er f.eks. også placeret skjulte kameraer i alle rum, men hvem der monitorerer gæsterne og hvorfor, finder man først ud af til allersidst.

Welcome Home er ikke en decideret ringe film. Det er dog en af den slags film, som man når at blive en smule småirriteret over, hvis man giver sig til at tænke for meget over handlingen. Dette handler både om figurernes motivationer for at gøre det som de gør, men lige så meget om hvordan filmens overordnede plotelementer hænger sammen. Filmens slutning er jeg en smule ambivalent overfor, jeg er godt med på hvad de prøver på med slutningen, det dur bare ikke for mig da det ender som en kliche fordi det er set hundrede gange før. Alt i alt ender Welcome Home desværre med at falde til jorden trods gode ideer.
 
Welcome Home blu-ray anmeldelse
 
Filmen bliver leveret i et 2.40:1 1080p/MPEG-4 AVC transfer, som er fint behandlet på denne bluray udgivelse. Farverne er dejlig varme og naturlige og I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde og kraft i de mange mørke scener. Detaljegraden er også god og man får lov til at se alt lige fra pigmenterne i huden til skægstubbe og hårstrå som sidder forkert. I det hele tager en fornuftig visuel præsentation som man forventer det på en Blu-ray udgivelse.
 
Filmen kommer med et DTS-HD 5.1 Master. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde, som selvfølgelig bliver skuet op til at passe til de overraskende momenter. Dialogen som er vigtig i en film som denne går rent igennem. En rigtig hæderlig lydside hvor alle kanaler på anlægget får lov at lege med uden at blive forvrænget hvis der bliver skruet godt op.
 
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment

Anmeldelse skrevet oktober 2019. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser