The Mule blu-ray anmeldelse

 
The Mule blu-ray anmeldelse

The Mule blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
 
The Mule blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 56 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 16. maj 2019
Distributør: Warner
Antal disk: 1 x blu-ray

Genre: Action, Thriller
Biograf premiere: 10. januar 2019.

Instruktør: Clint Eastwood
Manuskript: Sam Dolnick, Nick Schenk
Producere: Jillian Apfelbaum, David Bernad, David M. Bernstein
Fotograf: Yves Bélanger
Klip: Joel Cox
Musik: Arturo Sandoval
 
Skuespiller:
Clint Eastwood som Earl Stone
Laurence Fishburne som Special Agent in Charge
Bradley Cooper som Agent Colin Bates
Michael Peña som Agent Treviño
Dianne Wiest som Mary
Cesar De León som Jose
Andy Garcia som Laton
Jackie Prucha som Helen
Alison Eastwood som Iris
 
Beskrivelse: 
I the Mule spiller Clint Eastwood rollen som Earl Stone, en 90-årig krigsveteran og konkursramt blomsteravler, som er raget uklar med hele sin familie, da han altid har prioriteret hans arbejde før dem. Tilfældigt kontaktes han af en ven af familie, der gerne vil have en last fragtet fra Mexico og ind i USA og Earl øjner muligheden for lettjente penge og for dermed at vinde noget goodwill tilbage ved den familie han har forsømt hele livet. Det er selvfølgelig narko, som Earl skal transportere over grænsen og Earl, der er en ældre og elskværdig gentleman, er den perfekte narkokurer som ingen vil mistro. Den første tur bliver til mange og Earl bliver hurtigt den foretrukne kurer for det mexicansk kartel, mens Earl øger hans popularitet ved at bruge hans løn på barnebarnets bryllup, renovering af veteranklubbens lokaler, en ny bil og på at købe hans gartneri tilbage fra tvangsauktionen. Narkopolitiet er på bar bund, men de har dog fanget en narkohandler og gjort ham til stikker, og han kan fortælle detaljer om leverancerne over grænsen. Mens nettet begynder at snøre sig sammen om Earl kommer en ny narkobaron på banen hos hvem Earls uortodokse kurerstil hurtigt bliver upopulær.
 
The Mule blu-ray anmeldelse
 
I The Mule spiller Clint Eastwood både hovedrollen og påtager sig instruktørrollen, hvilket han sidst gjorde i den forrygende Gran Torino fra 2008, som denne film desværre ikke kommer op på niveau med. Dertil er filmen for udpenslet og langtrukken og historien lidt for slap. Filmen er ellers baseret på en virkelig historie, hvilket i sig selv er skræmmende, men kunne have haft gavn af en skarpere klipning og lidt yderligere dramatisering af de scener, der indeholder reelle spændingsmomenter. Også er der det moralske dilemma i at lave en film om en narkosmugler og ophøje ham til en slags Robin Hood, der godt nok deler ud af sin lyssky indtjening, men er blind over for den kriminelle handling han gør sig skyldig i og konsekvenserne deraf. Når det er sagt så et The Mule alligevel en film der hæver sig over gennemsnittet og Clint Eastwood er fremragende, som den naive, men charmerende pensionist der nærmest laller sig gennem livet som narkosmugler. På den stjernebesatte rolleliste finder vi desuden navne som Bradley Cooper, Michael Peña, Dianne Wiest, Andy Garcia og Laurence Fishburne, som alle spiller deres roller troværdigt men uden nævneværdig dybde.
 
The Mule blu-ray anmeldelse
 
Billedsiden i The Mule er skarpt og detaljeret, hvor ansigtsdetaljer og teksturer tydeligt fremstår i nærbilleder og der leveres flotte widescreen scenarier fra New Mexico s ørkenlandskaber under de mange narkoleverancer. Farveskalaen er naturlig, men måske lidt til den afdæmpede side. Sortniveauet er forbilledligt dybt og der er ingen synlige problemer med komprimeringen.
 
The Mule’s 5.1 DTS-HD MA lydspor er overvejende dialogdrevet og de fleste scener finder sted indendørs eller i kabinen på en bil. Det sætter selvfølgelig grænser for hvor dynamisk lydsporet som helhed kan blive, men det fungerer og lyder realistisk. I udendørs scener som f.eks. et poolparty ved kartelbossen eller ved en fest i veteranklubben, får surroundkanalerne og bassen lov til at arbejde lidt mere. Dialogen fremstår i alle scener klart og tydeligt i lydbilledet.
 
• Nobody Runs Forever: The Making of The Mule (10:59, 1080p)
• Toby Keith "Don't Let the Old Man In" Music Video (2:54, 1080p / Dolby Digital 2.0)
 
 

Tak til FOX Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic

Anmeldelse skrevet maj 2019. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser