The 15:11 to Paris blu-ray anmeldelse

The 15:11 to Paris blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen

 

Antal disk: 1 Blu-ray.

Genre: Drama

Biograf premiere: 19. april 2018.

Instruktør: Clint Eastwood

Manuskript: Dorothy Blyskal

Producere: Bl.a. Clint Eastwood, Bruce Berman, Tim Moore

Fotograf: Tom Stern

Klip: Blu Murray

Musik: Christian Jacob

 

Spencer Stone som Spencer
Alek Skarlatos som Alek
Anthony Sadler som Anthony
Judy Greer som Joyce
Ray Corasani som Ayoub

 

Beskrivelse: 
21. august 2015 blev verden rystet af nyheden om et terrorangreb, der var blevet afværget på Thalys-toget 9364 til Paris – takket være tre modige unge amerikanere. Instruktøren Clint Eastwood skildrer de tre venners liv – lige fra barndommen og op til de usandsynlige begivenheder forud for anslaget.

 

 

Clint Eastwood er efterhånden en ældre herre og han har mange film bag sig, både foran kameraet men senest kun bag i kraft af sin rolle som filminstruktør. Eastwood har med The 15:17 to Paris siddet i instruktørstolen 36 gange og filmen er endnu engang en hyldest til nogle amerikanske helte, i dette tilfælde soldaterkammeraterne som stoppede et terrorangreb i et tog på vej mod Paris. Det lidt usædvanlige ved denne film er, at det er de virkelige helte som spiller sig selv i filmen, det er der selvfølgelig fordele ved, men så sandelig også ulemper.

Lad mig kort fortælle hvad filmen er baseret på: Tidligt på aftenen den 21 august 2015 blev verden endnu engang ramt af en terror tragedie. Medierne rapporterede om et afværget terrorangreb på Thalys-toget på vej mod Paris. Et terrorforsøg forhindret af tre modige unge amerikanere der var på en rejse gennem Europa.

Filmen fortæller livshistorien om de tre unge amerikanere op til hændelsen. Vi får altså et indblik i deres liv lige fra de er unge skoledregene der udkæmper barndommens kamp med at finde fodfæste i livet. Det er fortællingen om 3 fyre som ikke fra barnsben passede ind i samfundets regler, men var en flok outsidere som der blev set ned på, men som havde et uknækkeligt venskab der fik dem til at holde hovedet højt samt deres fælles interesse for at være soldater og gøre en forskel.

Denne film tager en kæmpe bid af det store patriotiske amerikanske flag dog uden at man dog sidder og er ved at brække sig. Og det er efterhånden blevet et fællestræk i Clint Eastwood film at amerikanske helte skal hædres filmisk så de ikke glemmes for eftertiden, hvilket jeg som sådan intet har noget imod. Det jeg har noget imod, er når man laver en film over en super tynd historie og prøver at skabe substans hvor der ingen substans er.

Med The 15:17 to Paris får man en film der bruger 95% af tiden på at fortælle en udviklingshistorie om tre outsidere som endte med at være på det rette sted på det rette tidspunkt. Dette er set så mange gange før så det bliver hurtigt uinteressant og filmen ender med kun at bruge 5 minutter på den egentlige hændelse og det er sammenlagt 5 minutter. Filmen er nemlig klippet så irriterende at den 3-4 gange springer frem i tiden og viser 15-30 sekunder af terrorangrebet og så hopper tilbage til drengenes udvikling. Disse spring sker yderst spontant og man ender med at sidde og tænke over hvad det egentlig lige var der skete, så dette springen i tid er så absolut ikke noget der dur.

Som tidligere nævnt er det de virkelige helte som spiller sig selv i filmen. Tanken er super god, problemet er bare at disse tre fyre ikke er de store skuespillere så det virker ikke rigtig på det store lærred især når de er i scener med mere erfarne skuespillere så falder det helt igennem. Denne film er nok mest for de hardcore Eastwood der bare må se alt hvad manden laver, for alle andre kan man sagtens springe denne film over.

 

Filmen bliver leveret i et 2.40:1 MPEG-4 AVC transfer, som er rigtig fint behandlet på denne blu-ray udgivelse. Farverne er naturlige, ikke for markante og i det hele taget er farveniveauet brug i filmen på et diskret niveau. Alle farverne meget klare og tydelige, hvor den sorte også får lov til at have en god dybde. Detaljegraden er god og der kan ses skægstubbe, rynker, ar og tydelige urenheder i folks hud. Der er ikke så meget at komme efter på den visuelle del af filmen, den er holdt naturlig og minimalistisk og det virker rigtig godt for filmens visuelle udtryk.

Filmen kommer med et Dolby Atmos lydspor. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til at passe til de overraskende momenter. Dialogen som er vigtig i en film som denne går rent igennem. En hæderlig lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege med uden at blive forvrænget hvis der bliver skruet godt op.