Paranormal Activity The Ghost Dimension blu ray anmeldelse

 
Paranormal Activity The Ghost Dimension blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang

Paranormal Activity The Ghost Dimension blu ray anmeldelse
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 35 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.78:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 21. marts 2016
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 1  = Blu-ray

Genre: gyser
Biograf premiere: 22. oktober 2015.

Instruktør: Gregory Plotkin
Manuskript: bl.a. Jason Pagan, Andrew Deutschman, Adam Robitel
Producere: bl.a. Jason Blum,Steven R. Molen, Oren Peli
Fotograf: John W. Rutland
Klip: Michel Aller
 
Skuespiller:
Chris J. Murray som Ryan
Brit Shaw som Emily
Ivy George som Leila
Dan Gill som Mike
Olivia Taylor Dudley som Skyler
Chloe Csengery som Katie

Beskrivelse: 
Forældrene Emily og Ryan har sammen datteren Leila på 6 år, og de er lige flyttet ind i deres nye hus. Leilas tante er også flyttet med og Ryans bror Mike er kommet for at besøge dem i julen. Mens Ryan går og pynter op til jul, finder hans bror en kasse med et kamera af ældre dato. Der er også en del bånd og nysgerrigheden gør at disse film skal ses. Filmene viser optagelser af to søstre og med deres kamera, kan de filme spøgelser som normalt ikke kan filmes. Efter at de er begyndt at se disse film, bliver deres datter Leila forbandet og nu må forældrene tage alt i brug for at stoppe denne forbandelse.
 
aranormal Activity The Ghost Dimension blu ray anmeldelse
 
Da første film ramte biografen i 2007 var folk rystede over hvor virkelighedstro den var. Faktisk prøvede de at bilde folk ind at det var sket i virkeligheden, og det gjorde at biograferne var fyldte hele tiden. Indtjeningen på denne første film var enorm stor og det gav dem blod på tanden til at lave flere film. Nu er vi nået til femte og sidste film, Ghost Dimension. De lavede en spin-off The Marked Ones, så der er rent faktisk seks film. Tilbage til Ghost Dimension så giver denne film svar på mange af spørgsmålene der har været fra de forrige film. Da der er gået mange år siden den første blev vist, kan det være en god ide at se dem igen, hvis man da orker dette. Man kan dog godt hoppe med ind i hver enkelt film, for så stort et mysterie er de nu heller ikke.

Jeg har egentlig altid synes de var en del langtrukne, da det stort set kun var om natten der skete noget uhyggeligt. Det kan man ikke sige om denne her. Den er godt nok skræmmende rigtig meget af tiden, og det er nogle virkelig seriøse chok der gives. Selvfølgelig betyder det meget at den ses i en total mørkelagt hjemmebiograf med højttalere overalt. Det er nemlig lyden der sørger for at chokkene kommer. Efter at de har valgt at vise os spøgelset med det specielle kamera, så går uhyggen lidt af filmen da man kan følge spøgelset hele tiden, men lydeffekterne rammer plet så chokkene stadig kommer.

Det er stort set kun ukendte skuespillere med i filmen og det er på sin vis godt, for havde der været kendte med, så ved man ofte hvem der overlever. Det er faktisk kun Skyler der spilles af Olivia Taylor Dudley som er kendt fra andre spillefilm, men dog ikke nogle Blockbustere. Det er fint skuespil af næsten allesammen og de lever sig fint ind i rollerne. Især datteren Leila der spilles af Ivy George klarer rollen helt perfekt. Hun er tilpas skræmmende og uhyggelig hele tiden. Dog spiller Mike lidt for plat ind i mellem. Selvom djævlen er efter ham og nærmest slår ham ihjel så tror han ikke på at det er virkeligt. Det kan man godt sidde og blive lidt irriteret over.

Alt i alt er det en en film med de helt rette elementer til at skabe en gyser film. Men det er lydeffekterne der redder filmen, for efter at vi kan se spøgelset med det special byggede kamera så mistes de uhyggelige scener, men de reddes så af lyd effekterne i sidste ende. Nu kan der simpelthen ikke presses mere ud af disse film, men de har jo også sagt at dette var afslutningen på Paranormal Activity og det tror jeg vi skal være glade for.
 
aranormal Activity The Ghost Dimension blu ray anmeldelse

Found Footage film er meget populære i gyser genren, og Paranormal Activity filmene har brugt denne stil fra første film. Her i Ghost Dimension starter det godt ud med et godt kamera i HD og med flotte og klare film. Da de finder det gamle kamera har de valgt at lave kvaliteten meget dårlig. Det er selvfølgelig fordi det er tilbage i tiden, men det bliver bare irriterende at se på i længden. Selve effekterne fejler absolut intet og man kan tydelig set at deres budget er blevet noget større end første film. Det kan til tider godt blive lidt for meget med hurtige panoreringer, men det er jo for at vise hvor paniske de er i stressede situationer.

Rigtig meget af filmen forgår kun i center og fronthøjttalerne. Der er utrolig meget dialog i denne film så det giver jo sig selv at det mest er centeren der skal arbejde her. Når der skal til at ske noget uhyggeligt så begynder subben at buldre i det fjerne. Lyden redder stort set alle de uhyggelige scener i filmen, og den er helt perfekt. Når spøgelset raser fra værelse til værelse i filmen så kan vi høre det lige fra front og rundt i baghøjttalerne og det er lige så nakkehårene rejser sig på en. Der er virkelig knald på effekterne i denne film.
 

- Theatrical Version
- Extended Version
- Extended Version with Alternate Ending
- Lost Footage

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet marts 2016.  

Tilbage til Blu-ray anmeldelser