The visit blu-ray anmeldelse

 
The visit blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang

The visit blu-ray anmeldelse
 
Zone: A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time og 34 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk + 9 andre sprog
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.85:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 19. februar 2016
Distributør: 
Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Gyser
Biograf premiere: Ikke vist i Danmark

Instruktør: M. Night Shyamalan

Skuespiller:
Olivia DeJonge som Becca
Ed Oxenbould som Tyler
Deanna Dunagen som Nana
Peter McRobbie som Pop Pop
Katryn Hahn som Mom
Celia Keenan-Bolger som Stacey
Patch Darragh som Dr. Sam

Beskrivelse: 
Becca og Tyler skal passes hos deres bedsteforældre, da deres mor skal på ferie med hendes nye kæreste. Det er første gang de skal passes af deres bedsteforældre, da deres mor har haft store problemer med hendes forældre og hun stak af hjemmefra som 19 årig, da hendes forældre ikke synes om hendes kæreste. Dette skal ikke gå ud over forholdet til børnene, så hun vælger at sende dem på ferie i samme uge som hun skal afsted. Becca har har valgt at filme en dokumentar film om deres bedsteforældre, både for hyggens skyld men også med det formål at få hendes mor tættere på hendes forældre igen. Der går ikke lang tid før at Becca og Tyler opdager at der er noget helt galt med deres bedsteforældre. De opfører sig meget underligt overfor dem og virker truende og da de begynder at undersøge sagen nærmere opdager de at de skjuler en mørk og dyster hemmelighed.
 
The visit blu-ray anmeldelse 
Found footage film er populære for tiden, og er i bund og grund film der er filmet med håndholdt kamera af enten hovedpersonen selv, eller en anden som også medvirker i filmen. Det giver ofte nogle ret vilde og hurtige panoreringer da det hele ofte er kaotisk. Det bruges meget i gyser film for at give denne klamme og klaustrofobiske fornemmelse. Det virker også rigtig godt her i The Visit, men heldigvis har de valgt at bruge langsomme panoreringer i de fleste af scenerne.

M. Night Shyamalan blev kendt for gyseren Den sjette sans og den fik alle op af stolen af bare begejstring. Derefter gik det støt ned af bakke for den unge instruktør, med film som The Signs, Unbreakable og The Village. Nu kommer han så med The Visit og det ser ikke helt skidt ud. Det er så heller ikke en film der tales meget om når den er slut. Den har de rette overraskende scener hvor seeren er ved at springe ud af stolen. Jeg så filmen med tre kvinder og der kom nogle seriøse skrig en del gange gennem filmen, det er utroligt hvor mange chok man kan få over at de skriger ørerne af en, men sådan skal det jo helst være i en gyser.
 
Det er stort set kun fem personer med i filmen, og de fire af dem har hovedrollerne. Det er rigtig godt skuespil, især af bedstemoren der spilles af Deanna Dunagen. Hun er virkelig skræmmende at være i stue med, jeg er ihvertfald glad for at mine børn ikke har hende til bedstemor. Børnene der spilles af Olivia DeJonge og Ed Oxenbould klarer det også super godt. Knægten er tilmed ret morsom i en del af scenerne og man bliver på intet tidpunkt irriteret over børnenes skuespil som man ofte bliver i film.

The Visit er samlet set en gyser der holdes nede på jorden og alt hvad der sker i filmen ville kunne ske i den virkelige verden. Den er til tider en del langtrukken og da børnene selv filmer deres egen dokumentar bliver det af og til mere et drama end egentlig en gyser. Filmen har så de rette elementer til at sætte en gyser sammen, men det er også en meget nem måde Shyamalan er kommet frem til dét på. Et gammelt hus langt ude på landet, med en stor og beskidt kælder som er forbudt at gå ned i. En gammel lade uden vinduer eller lys. I det hele taget forbydes børnene at være udenfor deres værelser efter kl 21.30. Alt dette krydret med uhyggelige lyde, så har man jo en gyser opskrift. I Den Sjette Sans da selve plottet kom frem da var alle meget overraskede, og det har han faktisk også formået at få med her i filmen. Det er ikke en film der er direkte dårlig, den er faktisk lidt sjov til tider og selvom der de fleste gange kan forudsiges at nu bliver det uhyggeligt, så kommer chokkene alligevel.
 
The visit blu-ray anmeldelse
 
Som tidligere nævnt er The Visit filmet i Found Footage-stilen, hvor børnene selv filmer hele handlingen. Heldigvis har de opdaget at der nu findes Full HD kameraer og ikke nogle gamle kameraer i total dårlig kvalitet. Vi får leveret et rigtig godt billede med flotte farve og i en skarp kvalitet. Der er fine panoreringer i det meste af filmen, men selvfølgelig når der er kaos og panik på så kommer de forvirrende og vilde bevægelser frem. Det er jo også det som gør det hele så klaustrofobisk og klam, og det er der rigtig meget af her, men på den gode måde. Noget der virker helt efter bogen, er når Becca, filmer rundt i mørket og når hendes kamera endelig får fokus, så står hendes uhyggelige bedstemor lige foran hende. Det viser igen at et amatør kamera godt kan give lidt flere chok optagelser end et professionelt.
 
Stort set hele filmen da bruges der kun center og front højttalere. Dette grundet at filmen er optaget med deres eget kamera og at der er rigtig meget dialog i filmen. I de uhyggelige scener er der dog lidt lyd i surround kanalerne. Der er ofte total stilhed og alt imens sidder seeren og venter på at der kommer en klam lyd der får en til at hoppe i sædet. Det at der ingen underlægningsmusik er, gør filmen endnu mere uhyggelig. Subben er også fint med til at give chokkene.

Der er kun meget lidt ekstra materiale, og det er små 10 minutter om hvordan den er lavet. Så er der 10 slettede scener og en alternativ slutning. Denne varer dog kun små 3 minutter.
 
- The Making of The Visit
- Deleted scenes
- Alternate ending
- Becca's Photos
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet marts 2016.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser