Trash blu-ray anmeldelse

 
Trash blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Trash blu-ray anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Zone: A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 time & 54 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1: Engelsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 7. august 2015
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Drama
Biograf premiere: 4. december 2014.

Instruktør: Stephen Daldry & Christian Duurvoort
Manuskript: Felipe Braga, Richard Curtis & Andy Mulligan
Producere: B.la. Bel Berlinck, Tim Bevan & Eric Fellner
Fotograf: Adriano Goldman
Klip: Elliot Graham
Musik: Antonio Pinto

Skuespiller:
Rooney Mara som Olivia
Wagner Moura som José Angelo
Martin Sheen som Fader Juilliard
Rickson Tevez som Raphael

Beskrivelse: 
Filmatiseringer af bøger og romaner har længe været en dominerende faktor på det store lærred, da et utal af forskellige franchises har hevet de helt store pengesedler hjem i kufferten. Desværre har mange af ’oversættelserne’ til film ikke levet op til kilden, og man er efterhånden blevet lidt afskrækket af de hyppige forsøg på at skabe underholdning fra det skrevne medie – derfor er det rart at se en roman som Trash finde sin vej til det stor lærred, så man kan gyde nyt håb ind i de af og til håbløse forsøg på at forvandle bog til film.
 
Trash blu-ray anmeldelse
 
Handlingen følger en flok unge drenge i den brasilianske ghetto, som lever i en decideret losseplads. De bruger dagen på at samle skrald og nogenlunde værdifulde elementer til hverdagen gennem den daglige gåtur i baghavens skrald – en dag ændrer tingene sig for alvor, da de finder en pung fyldt med penge. Hvad de i første omgang ikke ved, er, at den indeholder nogle vigtige informationer om korruption og mord. Langsomt indvikles de unge drenge i et kapløb med tiden og kampen for retfærdighed sætter for alvor i gang.

Det første som springer i øjnene ved filmen, er den fantastiske atmosfære i løbet af hele handlingen – man kommer helt tæt på slumområderne i Brasilien og får virkelig fingeren på pulsen i forhold til den laveste fællesnævner i samfundet. Figurerne, skuespillerne og hele konceptet at bygget på en yderst troværdig måde og ganske overbevisende i sit forsøg på at gøre scenariet nede på jorden, men samtidig så langt væk fra vores opfattelse af en normal hverdag.

Filmens tre små hovedroller portrætteres af nogle ret ukendte ansigter, og det giver filmen det nødvendige realistiske udtryk. Man får et billede af nogle ægte brasilianske gadedrenge frem for Hollywoods glamouriserede skuespillerskikkelser, og det er en vigtig faktor i filmen. På trods af deres unge alder formår de at lave et ret så solidt stykke skuespil, som både virker modent, men samtidig vidner om deres ungdommelige naivitet. Over for dem ser man de amerikanske skuespillere Rooney Mara og Martin Sheen, som begge agerer den fine symbolske modsætning til kulturen i Brasiliens underklasse. De formår med nogle beskedne roller at sætte tingene i perspektiv og skabe den nødvendige sammenhæng i fortællingen.

Selve historien er ganske underholdende og udfolder sig nærmest som en hektisk detektivsag krydret med aspekter fra National Treasure – man sidder ofte på kanten af sædet i forhold til at se, hvorvidt vores hovedpersoner undslipper de ondes greb, samtidig med at man grubler over, hvad den næste brik i puslespillet mon er. Jeg blev positivt overrasket over filmen, da de på sit cover virker til at være en lidt blødsøden fortælling med lidt for mange sukkersøde øjeblikke – det blev jeg hurtigt klogere på, da filmen leverer et stærkt, råt for usødet historieforløb med blod, sved og tårer. Den griber fast og seeren med et stærkt lille jerngreb, og formår kun at lave nogle få fejl i forhold til at holde gejsten oppe helt ind til slut.

Samlet set er Trash en lille brasiliansk perle, som bygger nogle ret unikke principper i fortælleteknikken blandet med nogle kulturelle finesser på billedsiden og den klippemæssige instans. Der er sat kul under kedlen i hele filmen, og der er nærmest aldrig et hvilepunkt på vores modige småhelte – den kan klart anbefales til folk med smag for en kulturel spændingsoplevelse krydret med klassiske spionelementer og et skud adrenalin i bagdelen.
 
Trash blu-ray anmeldelse
 
Filmens scenarier er optaget i forskellige kvalitetsformer og er på den måde også med til at definere stemningen i handlingen. Det giver en lækker dynamik i fortællingen, hvor man på den ene side har den slumagtige stemning med kloaksystemer, skrald og beskidte negle, men på den anden side har en smuk kulturel stemning og en ophøjet sans for retfærdighed. Det giver en mere dramatisk effekt såvel som intens illustrering af begivenhederne på skærmen, og man får en langt mere fyldestgørende oplevelse af handlingen, da den formår at tage fat om de nødvendige følelser og aspekter af den gældende historie. Samlet set en ganske positiv billedside på mange punkter.
 
Underlægningsmusikken er med til at overbevise seeren om de unge drenges hektiske hverdagsskifte i de givne, eskalerende situationer, og formår med største professionalitet at fremhæve stemningens intensitet. Filmen er ikke så overdrevent action-præget, hvilket gør at lyden er meget mere afdæmpet, tøjlet og ikke mindst udløst på de helt rette øjeblikke. Der er absolut ingen form for unødig støj eller interferens på lydredigeringssporet, andet end de elementer som er med til at beskrive den trængsel og klaustrofobiske fornemmelse, der opstår i midten af et slumkvarter. Samlet set en ganske fin lydside.
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet september 2015.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser