Udvandrerne blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) Spilletid: 2 timer og 28 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 28. november 2022
Distributør: SF Studios Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Historisk Drama Biografpremiere: 11. august 2022
Instruktør: Erik Poppe
Manuskript: Anna Bache-Wiig Producer: B.la. Peter Bengtsson, Jenny Stjernströmer, Björk,Per Bouveng
Fotograf: John Christian Rosenlund
Klip: Einar Egeland Musik: Johan Söderqvist
Medvirkende
Gustaf Skarsgård som Karl-Oskar Sofia Helin som Judit Díana Bermudez som Wichahpi Hannes Fohlin som Samuel Lisa Carlehed som Kristina Tove Lo som Ulrika
Beskrivelse:
I midten af 18. hundredetallet søgte udvandrede mange fra europa og var med til at skabe det USA vi kender i dag. Udvandrerne skildrer på vellykket og relevant vis, historien igennem en Svensk familie der søgte lykken, baseret på bogen af Vilhelm Moberg fra 1949.
Instruktør Erik Poppe har begået “udvandrerne”, et intenst historisk drama der her genfortælles til et nyt publikum, siden Vilhelm Mobergs bog sidst blev filmatiseret i 1971.
Det er da også en historie der er værd at fortælle, der giver os et fantastisk perspektiv på menneskers mod og/eller mangel på samme.Blandt fans af filmen fra 1971 vil der sikkert lyde kritik af denne version, der genialt fortæller historien fra moderens perspektiv og ikke dvæler størstedelen af filmen i selve rejsen til USA. Jeg synes det er lykkedes rigtig godt, og fortællingen får nogle helt andre dimensioner i denne vinkel, hvor det er moderens kamp for at finde sig selv og “passe ind” der truer familiens inderste værdier, da religionen er flyttet med til USA, sammen med dets påtvungne konformitet versus følelsen af at høre til.
Der er masser af gode karakterer, gruppepres, overlevelsesvilje, venskaber, kærlighed, opdagelser, fare, kamp for overlevelsen, rørende øjeblikke, indsigtsfulde scener og sociohistorisk substans. Nye seere bliver også mindet om kvinders status i 1850 og hvor hårdt og fragilt livet er.
Jeg synes især den religiøse pression filmen skildrer ramte mig dybt.
Selve eksekveringen er også flot. Det er ikke billeder på grandios skala, da filmen klart ikke har haft råd til at filme på de historiske lokationer. Vi bliver alligevel placeret godt og grundigt i et troværdigt 1800 tal ved hjælp af smagfulde visuelle effekter, der underbygger historien på smuk vis.
Jeg er vild med skuespillerpræstationerne, hvor især Lisa Carlehed i rollen som Kristina virkelig tager kegler i portrættet af hendes frygt. Manden, Karl-Oskar portrætteres af Gustaf Skarsgård, der ligeledes fungerer rigtig godt som familiens solide backbone med stærke principper, handlekraft og drømmen om en bedre fremtid. Filmens musik er brilliant begået af Johan Söderqvist, der bør komme mere på radaren efter denne film.
Det er i det hele taget en rigtig fin og nærværende historisk fortælling alle kan bruge til noget, ikke mindst for perspektivet på vores samtid i dag, hvor det lader til at vi har glemt hvor hårdt livet var for dem der skabet grundlaget for os i dag.
Udvandrerne er skudt digitalt, og fremstår også med en god sprødhed. Filmens første del fremstår meget desatureret farvemæssigt, hvilket perfekt underbygger den “grå stemning” i et desperat hungersnød ramt sverige. Da vi endelig ankommer til USA tager farverne stille mere til. Fotografen har anvendt for meget vidvinkel i nogle scener efter min smag, hvor jeg synes det er direkte distraherende. Trods filmen er skudt i 6K, ser den ser ud som om at den er behandlet i 2K, nok grundet mange VFX tunge scener (primært baggrund). Encode på disken står flot og uden nogen synlige artefakter
Det er faktisk et udmærket, luftigt lydmix 5.1 vi præsenteres for i denne svenske film. Især musikken lyder flot. Det hele skæmmes dog af “soundbar syndromet”, hvor man har valgt at hæve center kanalen mindst 3 db, hvilket ødelægger sammenhængen i lydmixet. har man mulighed for at skue center kanalen ned, hænger mixet dog udmærket sammen, og er ikke for presset. Der er god aktivitet i både LFE og surround kanalerne.
Vi beriges på denne nordiske udgivelse med et meget fint ekstramateriale, der giver indsigt i produktionen med diverse interviews (herunder med instruktøren) og optagelser fra settet.
Top arbejde!
Set/hørt på: Billede: JVC DLA-N7 projektor Lyd: M&K S300 ATMOS lydsystem, Lyngdorf MP60 Processor. Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS HD MA 5.1 hørt med Dolby Upmix.
Anmeldelse skrevet december 2022.
|