Anmeldelse: Man of Steel 3D

 
Man of steel 3D anmeldelse
 
Superman flyver igen på det store lærred

Snyder og Superman
Man of Steel er en flot genfortolkning, som tager sit udgangspunkt i den originale baggrundshistorie om Superman, og udarbejdet af Christopher Nolan og David S. Goyer, (The Dark Knight Trilogien) og med Zack Snyder i instruktørstolen, kan det kun blive godt. Snyder har tidligere vist at han forstår at iscenesætte superheltefilm, med den dystre, men genialt gode Watchmen fra 2009.
 
 
Man of steel 3D anmeldelse
 
Filmens Handling
Da hans hjemplanet Krypton destrueres, bliver den nyfødte Kal-El, sendt af sted i en rumkapsel mod jorden, til stor ærgrelse for General Zod (Michael Shannon). Han bliver fundet af landmændene Jonathan og Martha Kent (Kevin Costner & Diane Lane), der døber ham Clark og opdrager ham som en ganske almindelig dreng. Men Clark er langtfra som normale mennesker, han besidder nemlig overmenneskelig styrke. Det hele begynder at tage fart da han beslutter sig for, at finde sine rødder, får dragten, møder journalisten Lois Lane (Amy Adams) og krydser spor med General Zod, som truer jordens befolkning med udslettelse. Superman må nu vælge om han er jordbo eller kryptonit.
 
 
Man of steel 3D anmeldelse

Den Svære Rolle
Den britiske skuespiller Henry Cavill har fået æren af at spille verdens første og største helt Superman i 'Man of Steel', og det er noget af en mundfuld, at skulle trække i dragten og overtage denne rolle, hvor fans har deres helt klare mening, om hvordan en rigtig Superman skal være. Superman's karakter er nærmest synonym, med skuespilleren Christopher Reeve, der spillede den kappeklædte stålmand i de første fire film fra 1978 – 1987 og det gjorde ham, til en legende i det univers. Superman blev igen vakt til live i Brian Singers Superman Returns, fra 2006, dengang med den ganske ukendte skuespiller Brandon Routh i hovedrollen, filmen blev dog ikke så godt modtaget dengang, på trods af en fantastisk Kevin Spacey i rollen som Lex Luthor.

Man of steel 3D anmeldelse

Historien bag stålmanden
Superman blev skabt af Jerry Siegel (1914 – 96, historie) og Joe Shuster (1914 – 92, tegninger) og han er dermed den første af en lang række, kostumeklædte superhelte med overnaturlige kræfter. Superman blev udviklet i 1933, men først løbende udgivet fra 1938, da forlaget National, det senere DC købte rettighederne til serien. I 1940érne blev Superman den måske mest populære bladserie i USA, og han optrådte i tegnefilm, radio og romaner. I Danmark udkom det første hæfte i 1950 (med en pause fra 1954 – 66). Fra 1970érne sigtede Superman bladene, efter et mere voksent publikum, og det blev starten til en række spillefilm. Serien kulminerede i 1986 med den britisk-canadiske tegner, og forfatter John Byrnes (f. 1950) The Man of Steel. Da Superman i 1998 fyldte 60 år, lå de forskellige Superman blade, stort set i ruiner, men han står endnu som et ærkeamerikansk ikon.
  Man of steel 3D anmeldelse 
Tempofyldt superhelte action
Lad det være sagt med det samme, så har Superman, aldrig rigtig sagt mig så meget, lige indtil Man of Steel kom frem og ændrede det hele på et splitsekund, eller skulle man sige de næsten 143 min filmen varer, for selv om den er lang, føles den på ingen måder langtrukken. Man får hele forhistorien om Krypton's tragiske skæbne og hvor Superman stammer fra, og hvordan han fik hans supermenneskelige kræfter. Filmen indeholder mange flashbacks, til Clark Kent/Supermans fortid og giver et godt indblik, uden at forstyrre helhedsindtrykket. Der er ikke sparet på speciel effekts og eksplosioner, i den 225 mio. dollars dyre film, der holder et pænt actionfyldt tempo, hele vejen igennem. Selve 3D versionen virker ikke specielt gennemført, det er for det meste bare kunstigt og overflødigt, bortset fra få scener, hvor man kan bruge det til noget. Så forvent ikke groundbreaking 3D effekter ligesom vi så i James Cameron's 'Avatar' fra 2009, man kan ligeså godt se den i 2D og spare de ekstra penge. Superman's dragt har også fået et helt nyt look, i stålblå, og s´et på dragten er ikke slet ikke et s, det er et tegn får håb, på Krypton, - godt tænkt.

Præstation
Selve skuespiller præstationerne spænder vidt, Michael Shannon gør det godt som, den onde og dominerende General Zod, men også Amy Adams viser hvordan Lois Lane skal spilles på det store lærred. I birollerne finder vi Kevin kostner og Diane Lane, og Laurence Fishburn. Russell Crowe levere også varen, som Superman's far Jor-El, ganske overbevisende. Henry Cavill spiller godt med musklerne, i rollen som Superman, og beviser at han, kan bære det tunge ansvar som, The Man of Steel.


4½ ud af 6 stjerner
Man of Steel 3D anmeldelse

Anmeldt af Mark Hougaard 15/6-2013

Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelserne