Anmeldelse: Daddys home

 
Daddys home anmeldelse
 
Alle kan blive en far, men ikke alle kan være en far.

Brad (Will Ferrell) er en flittig fyr og vil gøre alt for at være en rigtig far for hans kones to børn, han kan nemlig ikke selv blive far efter et lille uheld ved tandlægen for nogle år siden. Han gør sit bedste for de skal have de godt og efter et stykke tid er børnene også begyndt at acceptere ham som deres ”far”. Men det skal der hurtigt laves om på, da han en aften invitere børnenes rigtige far forbi til en kold øl, en invitation han er hurtig til at sige ja tak til. En beslutning han hurtigt fortryder for Dusty (Mark Wahlberg) er alt hvad han ikke er. Han er nemlig en muskuløs,stærk, vældig charmerende, ekstremt macho kort sagt en rigtig mand. Hans mission er at vinde familien tilbage lige meget hvad og med alle de tricks han nu kan. Men Brad giver ikke så let op, nu er det stedfar mod Macho far om at vinde børne over på deres side.
 
Daddys home anmeldelse


Filmen er skrevet og instrueret af makker parret Sean Anders og John Morris som har en hel del komedier på deres C.V. De har film som ‘De Satans chefer 2′, ‘Dum og dummere 2′,’Poppers pingviner’, ‘We’re the Millers’, ‘Overscoring’ og en hel del andre sorte komedier. Så vi har to instruktører der ved hvordan man skal lave en komedie film.

De to hovedroller spilles af to garvede skuespillere indenfor den komiske genre, vi har Will Ferrell og Mark Wahlberg. Will Ferrell er nok den man forbinder bedst med mærkelige sorte komedier, med film som ‘Anchorman’, ‘Get Hard’, ‘Step Brothers’ og mange flere. Will Ferrell har været med i utallige komedier, og ved hvordan man skal lave ansigter og give publikum det de vil have.

Daddys home anmeldelse

Hvorimod Mark Wahlberg primært har været ovre i action og thriller genren. De største film man nok kender ham fra er film som den nyeste ‘Transformers’, men også film som ‘Abernes planet’, ‘Shooter’, ‘Lone Survivor’, ‘Fighter’ og ‘The Departed’ hvor han spiller eminent. Han er begyndt at dukke op i flere og flere komedie film og beviser at han også kan noget der, filmen ‘Ted’ skrevet af Seth Macfarland blev et kæmpe hit så selvfølgelig kom der også en to’er hvor han også er med.

Men Will Ferrell og Mark Wahlberg har faktisk spillet overfor hinanden før da de i 2010 var med i filmen ‘The Other Guys’, hvor de spillede to klodsede politibetjente der bare gerne ville frem i rampelyset. Desværre rammer denne film ikke helt hvor den burde, den virker til tider lidt langtrukken og den er desværre alt for forudsigelig, jo der er da scener man griner af men ikke nok. Dette er en film man hurtigt glemmer igen og det er ærlig talt synd, men der bliver simpelthen prøvet for hårdt for at give den gode oplevelse. Personligt var jeg helt vild med to scener i filmen hvor jeg sad og små klukkede lidt af filmen, men det var desværre ikke nok til give den fulde til oplevelse. Det hele er set og prøvet af i andre film, en rigtig søndags film der måske vil være rigtig god til en omgang tømmermænd og en kæmpe skål popcorn.

Anmeldt af Christian Bott. 7/2-2016

Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelser