Anmeldelse: San Andreas

 
San Andreas Anmeldelse
 
Jordskælvet over dem alle
 
Forskerne på Caltech seismologisk institut har fundet en måde hvor de kan forudsige kommende jordskælv og hvor kraftige de ca. kan være. Desværre nåede de ikke at opdage denne inden det gik løs. Ray (Dwayne Johnson) er en erfaren redningspilot der flyver ud når folk er i knibe og han har over 600 ture på rygraden, men denne kommer til at teste ham. Kontinental pladerne i San Andreas forkastningen er begyndt at røre på sig, hvilket gør at det største jordskælv der nogensinde er målt er begyndt. Ray må droppe de planer han nu havde den dag og flyve ud og redde så mange som muligt, men på vejen derud finder han ud af at både hans ekskone og datter er fanget midt inde i det hele, to forskellige steder nu begynder kapløbet med tiden om at få dem begge redet inden jordskælvet har opslugt alt på sin vej.
 
San Andreas Anmeldelse

Flot og gribende

’San Andreas’ er en flot og gribende film med masser og special effects, hvor bygninger der falder sammen og massevis af eksplosioner spiller overfor hinanden i perfekt harmoni. Filmen er instrueret af Brad Peyton, manden som også gav os filmen ‘Journey to the Mysterious Island’, hvor vi faktisk også ser Dwayne (The Rock) Johnson i hovedrollen. Han har med denne film skabt en ny katastrofe film med en masse ødelæggelse og action, så hvis man var vild med film som ‘2012’ og ‘The Day after Tommorow’ vil man elske denne. Der er spænding fra start til slut i denne film, men så er der hellere ikke mere, dette er en film der er lavet for at underholde og hvor man kan slukke hjernen i et par timer og derefter gå tilbage til sit liv.

Dette er en film trods det er en action-drama med ekstrem flotte scener, vi ser en scene hvor Ray er oppe i luften i helikopteren og kigger ud over byen. Der kan man se hvordan jordskælvet bølger sig frem gennem byen og ødelægger alt på sin vej. Der er også en vanvittig scene hvor et container skib vælter ned i Golden Gate bridge efter at være løftet over ved hjælp af en tsunami. Ellers er der ikke det store plot i selve filmen, ødelæggelse og prøv at se om du kan overleve katastrofen.

San Andreas Anmeldelse

Underholdning for alle pengene

‘San Andreas’ er en næsten 2 timers katastrofe film der holder tempoet hele vejen igennem og man må sige Dwayne Johnson gør sit for at give underholdning for alle pengene. Med på rollelisten ser vi også Paul Giamatti, Ioan Gruffudd og så er selveste Kylie Minogue også med i denne spændende film. Faktisk så bad Dwayne Johnson til Brad Preyton at han ikke måtte dræbe Kylie’s rolle i filmen og hvad gør man ikke for den anden bedste betalte skuespiller i Hollywood når man kommer med sådan et ønske? Ja du læste rigtig Dwayne Johnson er gået fra at være en wrestling stjerne til den anden bedste betalte skuespiller i Hollywood, til dels for film som ‘Fast and the Furious’, ‘G.I Joe’, og ‘Hercules’. Det er nok ikke det sidste vi ser til ham hvor han er alles helt. Den skuespiller der overgår ham er alle’s Tony Stark aka Iron Man aka Selveste Robert Downey Jr. som fik en klækkelig lønforhøjelse i ‘Avengers: Age of Ultron’.

San Andreas Anmeldelse

Men som sagt tidligere er det en flot film med effekterne, men ellers er den håbløs uoriginal det er set før og selve slutningen er simpelthen for meget med alt det patriotisme. Dette er en rigtig mande film med masser af testosteron, ødelæggelse og en vanvittig flot datter i nød spillet af Alexandra Daddario, som vi kender fra filmene med ‘Percy Jackson’. Denne film vil ryste dig i din grundvold og lige gøre at man tænker sig om inden man bestiller rejsen til San Francisco for det uhyggelige er at der kunne være et jordskælv lige om hjørnet da der ca. vil gå 100 år i mellem de store skælv og nu er der gået 150 år siden det sidste, så hvem ved måske kommer det i morgen?

En frygtelig god katastrofe film som man godt kan se flere gange.

Anmeldt af Christian Bott. den. 17/6-2015

Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelser