Anmeldelse: Jurassic world

 

 

En ny æra – næsten

I starten af det nye millenium kom Jurassic park 3 og man vidste at i lang tid havde folk set nok dinosaurer, men nu i 2015 er det ved at være tid til at genoplive sci-fi drømmen om at de forhistoriske giganter skulle vækkes til live. Som i den sidste af den historiske triologi er det ikke Steven Spielberg selv der instruerer, men i stedet Colin Treverrow, som egentlig hidtil er en relativt ukendt instruktør og forfatter. Her har han begivet sig ud på de vilde vover og forsøgt at skabe en ny version af de film, som han helt tydeligt elsker helt ind til benet. Selvom det er en ny film med en ny fortælling, refererer den kraftigt til den første Jurassic Park film, hvor det hele begyndte, dog med en ny fortælling.

Bigger, better, faster, stronger

Efter Jurassic Parks nedlukning i 90´erne hvor den visionære John Hammond måtte se i øjnene at verden og især mennesket ikke var klar til at genoplive fortidens kæmper, lykkedes det at lave et nyt forsøg med succes. Denne gang under navnet Jurassic world og 20 år efter, i 2015, er det blevet til en forlystelses park med tilhørende zoologisk have, hvori der bor dinosaurer. I starten var Jurassic World en attraktion som folk var ellevilde efter at besøge men interessen forsvandt stille og roligt efter at folk havde vænnet sig til at de kunne se dinosaurer og derfor måtte parken udvide med nye dyr, som hele tiden skulle kunne overraske, men heller ikke det var nok, så det sidste skud på stammen er en gensplejset dinosaur, men den er meget intelligent og meget farlig. Spørgsmålet er så om de har overvurderet deres egne evner til at styre naturen, eller har de skabt noget så unaturligt at det ikke lader sig kontrollere? For at finde ud af det, er man nødt til at se filmen.

Gammel vin på nye flasker

At mennesket skaber en dinosaurus er ikke en ny historie og det er genmanipulation heller ikke. Dog har de forsøgt at kombinere disse to ting og gøre det til en nytænkende film, men det er lidt old news og selvom at det er en fed film, uanset om man kan lide dinoer eller ej, så er det ikke noget der får kæben til at falde ned i skødet af overraskelse. Hvis man samtidig selv har set Jurassic Park indtil VHS-båndet begyndte at flimre af slitage, vil man flere gange i løbet af Jurassic World føle, at man oplever deja vu flere steder, fordi at Colin Teverrow har inkorporeret flere af de gamle scener fra kæmpehittet fra 1993, dog med nye fortegn og det gør det lidt sjovt at se, fordi at det er som om at der har været nogle darlings fra den første film, som han ikke har kunnet slippe. Igen er der også tale om mange af de klassiske roller som den nørdede lillebror, den onde og den pæne vildmand som kan alt i en skov og hvis man synes at det koncept er noget der gik i graven med 90´erne og de gamle film, så bliver man skuffet, men hvis ikke, så er det bare med at nyde showet.

Til trods for at Jurassic World måske ikke vinder så meget på nytænkningsdelen, så har den stadig en masse gode elementer. For det første er der flere scener som er blevet gjort virkelig uhyggelige og tilpasset 2015. Fro det andet er den virkelig flot lavet. For det tredje overbruger Colin ikke 3D i filmen, hvilket kun giver den en afbalanceret karakter i forhold til effekter. For det fjerde så er det en ret hyggelig historie i en meget uhyggeligt verden og det gør at Jurassic World er en film som sagtens kan anbefales at se og helst i biografen, for der bliver det til kæmpe dinosaurer på de store lærreder. Så ind og hent nogle popcorn og en spand sodavand og læn dig tilbage og nyd showet, for det bliver fedt.