Tornerose blu-ray anmeldelse

 
Tornerose blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Tornerose blu-ray anmeldelse
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) 
Spilletid: 1 time & 15 minutter 
Lyd: DTS HD Master Audio 7,1 : Engelsk
Dolby Digital 5.1: Dansk, norsk, svensk, finsk, islandsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk. Engelsk, Islandsk 
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.55:1 High Definition

Blu-ray udgivelsesdato: 25. september 2014
Distributør: Walt Disney studios home entertainment A/S.
Antal disk: 1 = blu-ray

Genre: Animation

Instruktør: Clyde Geronimi
Manuskript: B.la Erdman Penner, Charles Perrault
Klip: Roy M. Brewer Jr., Donald Halliday
 
Beskrivelse: 
Hele kongeriget jubler da prinsesse Aurora bliver født. Alle undtagen den onde fe, som fuld af misundelse udløser en forbandelse: at prinsessen før sin 16 års fødselsdag skal stikke sig på en ten og falde i en evig søvn! Men Auroras gudmødre, de tre gode feer, bruger deres gode kræfter og får mildnet forbandelsen til at prinsessen kan vækkes til live, hvis hun får et elskovs kys af en prins…
 
Tornerose blu-ray anmeldelse
 
Nogen eventyr bliver man aldrig for gammel til. De er udødelige og de lever videre gennem generationer, der fortsætter traditionerne ved at fortæller deres børn historien om den forbandede prinsesse, der skulle sove i hundrede år. Det er derfor ingen overraskelse, at Walt Disney selv elskede historien, som blev den sidste Disney tegnefilm i mere end 30 år, der var baseret på et vaskeægte eventyr. Vi spoler tiden 55 år tilbage til 1959. USA er på nippet til de glade 60’ere og økonomien ser fantastisk ud i guds eget land. Historier om helte, prinsesser og eventyrslotte er ved at gå af mode, for livet er så fantastisk, at man ikke behøver sagnomspundne fortællinger, for at sende sine børn i drømmeland. Hvorfor drømme en drøm, hvis man kan leve den? Gudskelov holdt Walt Disney fast og Tornerose havde premiere i starten af 1959. Den floppede ikke nødvendigvis, men Disney var gået planken helt ud – og havde udgivet filmen i 70mm, hvilket var en kostelig affære. Derfor tjente filmen sig heller ikke ind, hvilket kostede Disney koncernen deres første røde tal på bundlinjen – og en samtidig fyring af mange animatorer indenfor koncernen. Men var det filmens skyld? Eller var det bare forfærdelig timing fra Walt Disneys side?

Med 2014 brillerne på er der ingen tvivl. Det var bestemt ikke filmens skyld. Den har nemlig det hele. En helt igennem vidunderlig prinsesse, en ond heks og en masse sjov og ballade ind imellem. Her er søde øjeblikke, uhyggelige øjeblikke og et kæmpestort eventyr, der strækker fantasiens grænser til det ypperste. Det hele er naturligvis animeret i hånden, hvilket giver et vidunderligt liv i samtlige figurer. For børn med stor indlevelsesevne, er der oceaner af vidunderlige øjeblikke, der binder et fortryllende eventyr sammen, der, med 2014 brillerne på, muligvis er en af Disneys allerbedste klassikere.

Stemmerne fra dengang, sender minderne tilbage på Disneys magi, juleshow og vinterhygge i biografernes mørke fra ens egen barndom. Det hele er fortalt på en sjov og hyggelig måde, som mest af alt svarer til at få hjemmesko, varm kakao og en god historie fortalt samtidig.

Mangler du og dine poder en film, der stadig kan give oplevelser 55 år efter sin premiere, så er Tornerose filmen, som du roligt kan se og gense på blå. Her er nemlig alt det, som en animeret historie bør indeholde – og længden af 75 minutter er i min optik helt perfekt. God fornøjelse.
 Tornerose blu-ray anmeldelse
Nu har vi før været efter Disney, der har haft en kedelig tendens med at digitalisere deres animerede klassikere til en grad, hvor samtlige detaljer forsvinder. Det er gudskelov ikke tilfældet med Tornerose, der både er meget smuk, farverig og levende i billedet. Filmens alder til trods, er det et imponerende stykke håndværk, som man kan sagtens kan forestille sig, hvor spektakulært den måtte have været i biografen i 70mm. Det er helt klart en af den allerbedste restaureringer af en Disney klassiker, som jeg har anmeldt indtil videre.
 
Samme sang som altid med Disney. Kan man nøjes med engelsk tale, får man et flot DTS HD MA 7.1 lydspor, der er levende, detaljeret og meget smukt. Skal man derimod ty til de danske stemmer, må man nøjes med en sløj, lettere utydelig 5.1 DD lyd, der er milevid fra originalsporet. Sådan er det desværre bare, men det trækker stadig ned, selv om man jo ikke burde forvente bedre.

- Kommentarspor med John Lasseter
- Emily Osment Musikvideo
- Disnet sange
- Se filmen med prinsesse faktor
- Grand Canyon
- Dragon Encounter
- Cine-Explore

Anmeldelse skrevet november 2014.

Tak til Walt Disney studios home entertainment A/S.

Tilbage til Disney oversigten eller blu-ray anmeldelser