The Zero Theorem blu-ray anmeldelse

 

The Zero Theorem blu-ray anmeldelse

Spilletid: 1 time & 46 minutter 
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1 : Engelsk

Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk. Engelsk + 2 andre sprog

Matt Damon som Management
Gwendoline Christie som Woman in a Street Commercial
Tilda Swinton som Dr. Shrink-Rom
Christoph Waltz som Qohen Leth

Qohen Leth er en mand der bor isoleret i en udbrændt kirke. Han arbejder som en besat på at på et mystisk projekt, der er blevet personligt overbragt til ham af Management. Målet med projektet er at opdage meningen med livet - eller den fuldstændige mangel på samme - én gang fro alle.

Løbende bliver Qohens arbejde dog afbrudt, for Management har nemlig sendt blandt andet en teenager og en noget forførende kvinde i hans retning - netop for at distrahere ham. Vil det nogensinde lykkes for Qohen at komme frem til målet?
 

 

I sidste måned blev Terry Gilliam og resten af Monty Python fejret af hele verden, da de optrådte ti gange i London, for første gang samlet i mere end tredive år. De fem nulevende helte fra halvfjerdsernes største britiske tv-succes var rustne, men det gjorde ingenting, for alle deres fans fik præcis hvad de havde drømt om i mere end tre årtier.

Terry Gilliam er en tænker. Skulle man være i tvivl, kan man tage et kig på to af hans film fra firserne – Time Bandits og Brazil. De kan med rette begge anses for at være klassikere, og især Brazil er en finurlig, skæv og fantastisk film, der gjorde op med mange af de udfordringer, som vi stod med dengang i firserne. Til næste år er det tredive år siden Brazil, og mangt og meget er sket med den verden vi befinder os i. Derfor glædede jeg mig rigtig meget til at dykke ned i Gilliams seneste film, for jeg var sikker på, at han igen havde noget på hjerte i forhold til den verden, vi lever i den dag i dag.

Visuelt er man ikke i tvivl om, at Gilliam er manden bag festfyrværkeriet af farve, bizar beklædning og nuancer af grå og sort, der i treenighed skaber en helt unik stemning, som man kun oplever i Gilliams film. Det er en fornøjelse at rejse i hans universer, der visuelt altid opfylder alle de forventninger, som man måtte stille på baggrund af hans tidligere film. Det er smukt, skævt og skønt på en og samme tid, og man oplever igen og igen en fascination af den verden, som han får skabt på film, der altid bevæger sig på grænsen mellem fortryllende og frastødende.

Man behøver ikke at kende mange af Gilliams film, for at vide, at han absolut ikke laver film for alle. Det er som regel ikke mainstream underholdning og det er The Zero Theorem heller ikke. Historien bliver fortalt i et meget afslappet tempo, hvor informationen sniger sig ind minut efter minut, hvilket måske nok vil afholde en del fra at nyde filmen, der ikke annoncerer sine intentioner eller plot fra filmens start. Desværre er det også i denne fase, at filmen falder fra hinanden. Historien er dræbende langsom og udvikler sig med en forudsigelighed, der simpelthen er for pedantisk i udviklingen af et plot, der i bund og grund handler om menneskets konstante søgen efter en mening med tilværelsen. Filmen går fra skidt til værre, da den bliver pakket ind i ligegyldig technobabble, som er mere forstyrrende end gavnlig for filmens flow.

Skuespillet er heller ikke imponerende. Christoph Waltz fungerer nogenlunde i hovedrollen, men folk som David Thewlis overspiller så voldsomt, at det bliver ufrivilligt morsomt i store perioder af filmen. Tilda Swinton gentager sin rolle fra sci-fi filmen Snowpiercer, hvor hun på næsten identisk manerer udfylder en rolle, der er underholdende uden at imponere.

I sidste ende bliver The Zero Theorem en film, der står i lige så skarp kontrast til klassikeren Brazil, som Monty Pythons optræden i Juli står til deres karriere ellers. Det hele er blevet slidt, støvet og tiden er rendt fra det. I hvert fald har Gilliam misforstået, hvis han tror at film med eksistentielle temaer i 2014, skal pakkes ind i overdådig visuelle effekter og technosludder fra ende til anden. Det er slet ikke nødvendigt i den moderne verden, hvor vi meget nemmere kan finde villighed til at takle livets store spørgsmål på langt mere direkte måde. Derfor ender den potentielle storfilm med at skuffe på alle parametre, og filmen overlever kun lige den ene stjerne fordi Gilliam stadig formår at skabe et univers, som man kan forbyde sig i igen og igen. Havde det samme gjort sig gældende for historien, så havde det hele været meget sjovere.

 

Som skrevet i anmeldelsen er dette en visuelt spektakulær film. Det er heldigvis også gældende for billedkvaliteten, der er helt i top. Flotte farver, tydelige og skarpe scener kombineret med en flot spektrum af gråtoner, der i den grad skaber stemning, ender med at give tæt på topkarakter.
 

Lydsporet på The Zero Theorem er meget svingende. Vi får et fint DTS HD MA 5.1 spor, der desværre bærer præg af, at der åbenbart er gjort mere ud af det visuelle end lydsiden. Oftest er der alt for stille i baghøjtalerne, hvilket trækker en del fra et ellers meget stemningsfyldt billede. Samtidig mangler der en ro i fronterne under de mere dialogfyldte scener, der gør at stemmerne ind imellem drukner helt unødvendigt.

 

- Behind the Scenes
- Visual Effects
- The Sets
- The Costumes
- Interviews
- Location Featurettes
- London Film Festival Q&A with Terry Gilliam

Anmeldelse skrevet 20. august 2014.

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment

Tilbage til blu-ray anmeldelser