The Avengers blu-ray anmeldelse

 
The Avengers blu-ray anmeldelse

The Avengers blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

 
The Avengers blu-ray anmeldelse 
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave
Spilletid: 143 minutter
Lyd: English: DTS-HD Master Audio 7.1
Undertekster: Dansk, Norsk, Svensk, Finsk. Engelsk & 3 andre sprog.
Aspect Ration: 1.78:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 4. september 2012
Distributør: Walt Disney studios home entertainment A/S.
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Action
Biograf premiere: 26 april 2012.

Crew:     
Instruktør: Joss Whedon
Manuskript: Zak Pen, Joss Whedon
Producere: Victoria Alonso executive producer
Louis D'Esposito executive producer
Jon Favreau executive producer
Kevin Feige producer
Alan Fine executive producer
Jeremy Latcham executive producer
Stan Lee executive producer
Patricia Whitcher executive producer
Fotograf: Seamus McGarvey
Klip: Jeffrey Ford & Lisa Lassek
Musik: Alan Silvestri

Skuespiller:
Robert Downey Jr.som Tony Stark / Iron Man
Chris Evans som Steve Rogers / Captain America
Mark Ruffalo som Bruce Banner / The Hulk
Chris Hemsworth som Thor
Scarlett Johansson som Natasha Romanoff / Black Widow
Jeremy Renner som Clint Barton / Hawkeye
Tom Hiddleston som Loki
Clark Gregg som Agent Phil Coulson
Cobie Smulders som Agent Maria Hill
Stellan Skarsgård som Selvig
Samuel L. Jackson som Nick Fury
Gwyneth Paltrow som Pepper Potts

Beskrivelse: 
Så er der lagt i ovnen til specialeffects-fest fra øverste hylde. The Avengers runder rækken af superheltefilm af i en festfyrværkeri af dimensioner. Thors bror Loki har allierede sig med en overjordisk fjende i jagten på Tesseract - en energikilde stærkere end nogen anden. Tesseracten befinder sig i et S.H.I.E.L.D.

Hovedkvarter, hvor den er under skarp bevogtning. Alligevel lykkedes det Loki, at få fravristet den stærke suppeterning, hvilket sender S.H.I.E.L.D. i knæ. Nick Fury (Samuel L. Jackson) indkalder sit ellers skrottede Avengers program og herfra overtager superheltene i hobetal. Filmen byder på et par nye (og knap så spændende) helte i Black Widow og Hawkeye, men deres historie bliver kun berørt perifert, så hoveddelen af historien er derfor bygget op omkring Thor, Iron-Man, Captain America og Hulk. For de tre førstes vedkommende er der intet nyt under solen, mens man med Hulk er gået en hel anden vej end i de to seneste standalone film, hvor Hulk var en anelse mere bombastisk. I denne udgave af den grønne mand med det kedelige temperament er Bruce Banner langt mere introvert og eftertænksom, hvilket står i stærk kontrast til hans alter ego, som er alt det Bruce Banner ikke er.
 
 
The Avengers blu-ray anmeldelse
 
Anmeldelse:
Filmen er sjov, flot og spændende. Den afslutter fint historien om de unikke superhelte, der havde så lidt til fælles, at de skulle ud på kanten for at finde hinanden. Det er lidt tyndt med en egentlig historie, men ikke mere end hvad man måtte forvente af denne type film. Min eneste anke er at film af denne type ikke bør vare mere end 100 minutter.

At Avengers varer 35 minutter længere end min smertegrænse trækker ned i den samlede bedømmelse, for der er INTET der plot eller historiemæssigt kan forsvare længden på filmen. Dette betød at jeg var rastløs igennem slutscenerne, der for special effects elskere må have været et sandt festfyrværkeri af dimensioner. Skuespillet fejler bestemt ikke noget for denne type film, hvor alle er dygtige til det de hver især gør - ingen nævnt, ingen glemt. Jeg håber for alles vedkommende at Hollywood søger nye kilder til inspiration, for superheltegenren tåler ikke mere repetition, for vi nærmer os gammel vin på nye flasker i langt højere grad end en film som Avengers fortjener.

Karakter: 3 ud af 5
 
The Avengers blu-ray anmeldelse

Billede:
Ikke overraskende for en udgivelse som denne er billedet helt i top og meget tæt på reference. Farverne er intet mindre end spektakulære og sortniveauet er tæt på perfekt i de mørke scener. De visuelle effekter er smukke og meget gennemslagskraftige og paletten igennem hele filmen er skinnende uden at virke kunstig, hvilket er en kunst i sig selv, når vi har med så mange effekter at gøre.
 
Karakter: 5 ud af 5

Lyden:
DTS-HD 7.1 sporet er lige i hælene på billedet. Filmen er fyldt med voldsomme lydbilleder, der bliver leveret til højeste karakter. Bassen sidder lige i skabet med nogle "onde" overgange, der virkelig kan sætte gang i hjemmebiografen.

Karakter: 5 ud af 5


Ekstra materiale:
-Deleted Scenes
-Gag Reel
-Marvel One-Shot Item 47
-A Visual Journey

Tak til Walt Disney studios home entertainment A/S.

Anmeldelse skrevet den 16 september 2012.