Monsters University blu-ray anmeldelse

 
Monsters University blu-ray anmeldelse
 

Monsters University blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Monsters University blu-ray anmeldelse
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave
Spilletid: 1 timer og 39 minutter
Lyd: Dolby True HD 7,1. Dolby Digital 5.1 Dolby Digital 2.0: Engelsk, Dolby Digital Plus 7.1  Dansk
Dolby Digital 5.1: svensk, norsk, finsk, islandsk, spansk, portugisisk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk, engelsk, islandsk, spansk, portugisisk
Aspect Ration: 1.78:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 21 november 2013
Distributør: Walt Disney studios home entertainment A/S.
Antal disk: 1 = blu-ray

Genre: Animation
Biograf premiere: 8 august 2013.

Crew:     
Instruktør: Dan Scanlon
Manuskript: Dan Scanlon, Daniel Gerson, Robert L. Baird
Producere:
Pete Docter ... executive producer
Nicole Paradis Grindle ... associate producer
John Lasseter ... executive producer
Kori Rae ... producer
Andrew Stanton ... executive producer
Lee Unkrich ... executive producer
Klip:Greg Snyder
Musik: Randy Newman


Skuespiller som ligger stemmer til den Engelske udgave:
Billy Crystal som Mike (voice)
John Goodman som Sullivan (voice)
Steve Buscemi som Randy (voice)
Helen Mirren som Dean Hardscrabble (voice)
Peter Sohn som Squishy (voice)
Joel Murray som Don (voice)
 
Beskrivelse: 
Mike Wazowski og James P. Sullivan er tilbage. Helt tilbage! Tilbage til skole! Dette er historien om, hvordan venskabet mellem de hyggeligste uhyggelige monstre opstod, da de mødtes for første gang. 

Det er ikke let at gå på universitet, hvis man møder de forkerte venner. Mike er en flittig elev, der aldrig gør noget galt. Han hænger i, knokler og viser lovende takter – lige indtil en dag, hvor han møder den tossede og uregerlige Sulley, der bringer dem begge i fedtefadet. Dette resulterer i, at den dygtige Mike pludselig står overfor at ryge ud i skolen efter, at være blevet smidt ud af sit studenterhus. Han må derfor danne en alliance med resten af skolens udstødte inkl. Sulley. For kun ved at vinde Scare Games, kan han og resten af skolens prygelknabe genvinde deres plads i hierarkiet og de andre elevers respekt.

Monsters University blu-ray anmeldelse
 
I 2001 brød Pixar lydmuren med Monsters Inc. En historie om myten bag det uhyggelige monster i skabet, der velsagtens har plaget ethvert barn med en livlig fantasi. Filmen blev en kæmpe succes, da tema og historie var nem at relatere til – uanset køn, alder eller nationalitet. Derfor undrer det mig, at denne prequel pludselig lader sig begrænse af det faktum, at universiteter og de følelser, historisk vigtighed og aktiviteter, der foregår på disse bedst er genkendelig i engelsktalende lande. Børn og voksne i Danmark har ingen erfaring med vigtigheden af, at være i et godt studenterhus eller mange de andre traditioner, der er forbundet med collegetiden i eksempelvis USA. Derfor skaber historien en langt større distance til sit publikum end sin forgænger og det er en skam, for det er sjovt, underholdende og i hæsblæsende tempo fra start til slut i Monsters University. Historien om et venskab, der starter som en lange række uenigheder, men ender i ren idyl og kærlighed er set mange gange før, men Disney formår alligevel, at forklare det yngre publikum historien på en måde, hvor det hverken bliver overpædagogisk eller FOR politisk korrekt for de forældre, der også skulle have lyst til at lade sig underholde af de to tossede venner. Alt i alt er det nemlig en god film – og en værdig efterfølger til den mindst lige så sjove Monsters Inc, men det trækker nødvendigvis ned, at man har fjernet en præmis, som alle kunne forstå til at begynde med.
 
Monsters University blu-ray anmeldelse
Monsters University ER en flot film. Det hele er pænt, poleret og i flotte farver, der virkelig udnytter HD til sit fulde potentiale. Ligesom mange andre nyere Pixar film, kan man sagtens sælge fjernsyn og projektorer på billedet alene. Det står glasklart med flotte kontraster og et sortniveau, der nærmest kun kan opleves i nyere animationsfilm.

Af fare for at lyde som en ridset plade, så gider jeg ikke, at brokke mig over den manglende HD lyd på det danske lydspor. Jeg konstaterer derfor at lyden fungerer fint i Dolby Digital Plus 7.1. Det lyder godt, meeeeeeeeen……det trækker altså ned, at vi bliver snydt for den ekstra dimension, som HD lyden ville give. Øv! Så fik jeg brokket mig alligevel.

- The Blue Umbrella
- Kommentarspor

Anmeldelse skrevet den 8 december 2013.

Tak til Walt Disney studios home entertainment A/S.