Bogtyven blu-ray anmeldelse

 
Bogtyven blu-ray anmeldelse

Bogtyven blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Bogtyven blu-ray anmeldelse  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 11 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1 English
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.40:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 31. juli 2014
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 1  = Blu-ray

Genre: Drama
Biograf premiere: 3. april 2014.

Instruktør: Brian Percival
Manuskript: Michael Petroni
Producere: bl.a. Ken Blancato, Christoph Fisser, Henning Molfenter
Fotograf: Florian Ballhaus
Klip:
 John Wilson
Musik: John Williams
 
Skuespiller som ligger stemmer til original lyden:
Roger Allam som Narrator / Death (voice)
Sophie Nélisse som Liesel Meminger
Heike Makatsch som Liesel's Mother
Julian Lehmann som Liesel's Brother
Gotthard Lange som Grave Digger
Rainer Reiners som Priest
Emily Watson som Rosa Hubermann

Beskrivelse: 
Bogtyven fortæller historien om pigen Liesel Meminger der bliver sendt i familiepleje i en alder af bare ni år i et tysk arbejderkvarter under Anden Verdenskrig.

Liesel medbringer én enkelt bog hun lige har stjålet - "The Gravedigger's Handbook" - og begynder at samle på de bøger hun efterfølgende finder. Dette bliver begyndelsen på en kærlighedsaffære med bøger og ved hjælp af sine nye forældre og en hemmelig gæst under trappen lærer hun at læse og skaber en magisk verden, der inspirerer dem alle.
 
Bogtyven blu-ray anmeldelse
 
Jeg gider ikke film om anden verdenskrig. Det er ikke fordi, at de ikke er interessante, spændende eller har en værdi som historiske dokumenter, men simpelthen fordi, at tiden under krigen efterhånden har været belyst så mange gange fra så mange sider, at det bare ikke rigtig fanger mig. De sindssyge kampscener fra Saving Private Ryan, de voldsomme bomber fra Letters fra Iwo Jima og koncentrationslejrenes grusomme eksistens i Schindlers Liste har alle lært os, at anden verdenskrig ikke var nogen dans på roser.

I 2005 dukkede der imidlertid en bog op, der i den grad fortalte om krigens forfærdeligheder, men som også fandt lyset i mørket personificeret i en lille pige, der til trods for megen modgang stod som et enkelt græsstrå i en uendelig betonbelagt del af historien, som vi allerhelst ønsker at glemme. En pige, der til trods for hendes kommunistiske baggrund og sympati for jøder, opnåede at overleve krigens rædsler med sit smukke sind og en begejstring for livet, som man kun møder i de færreste mennesker. Bogen blev naturligvis en kæmpe bestseller, for hvem vil ikke læse om de få, der trodser alt det der er grimt og forfærdeligt – og alligevel kommer ud med livet, æren og smilet i behold?

Sidste år kom denne filmatisering så – og jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet så komplet en film. Instruktør Brian Percival har nemlig fanget rigtig mange små detaljer fra bogen, der gør filmen til en oplevelse, som runder hele spektret af følelser for en film, der som udgangspunkt ligner en sørgelig film ikke helt ulig Life is Beautiful fra 1997. Beninis film dansede på grænsen mellem komedie og tragedie og understregede, at selv om man kan smile gennem smerte, så forsvinder smerten aldrig. Det samme gælder for Bogtyven, hvor hovedpersonen Liesel skal mangt og meget igennem. Sophie Nelisse er en dygtig ung dame i hovedrollen, som flittigt bliver hjulpet godt på vej af dygtige Geoffrey Rush, der snart har etableret sig selv som hyggeonklen over alle i Hollywood. Den rolle fylder han også fint i Bogtyven, hvor Emily Watson i skikkelse af hans kone, gør hans figur endnu mere rar og overbærende.

Der er såmænd rigeligt med følelsesporno blandet ind i den blændende historie, men det bliver aldrig for alvor kvalmt og overdrevent, som man ellers kunne frygte for et drama af denne størrelse. For i sidste ende vinde alt det der er godt, varmt og rart. Og det gør Bogtyven også.
 
Bogtyven blu-ray anmeldelse

Billedsiden akkompagnere fint historien med en blanding af kølige farver til de triste og sørgelige scener – forfulgt af varme nuancer, når filmen ellers er fuld af liv. Det hele er meget skarpt, tydeligt og enorm tiltrækkende i sit udtryk. Detaljegraden er høj og behagelig for øjet i en forventelig flot transfer i 2.40:1
 
Ligesom på billedsiden er lydsiden helt i top. Der er liv i samtlige enheder i et DTS HD MA 5.1 soundtrack, der i den grad skaber stemning i de forskellige scener. Et soundtrack af John Williams blæser ud med en storladen lyd, der gør at man straks føler sig hensat til Hollywood magi. Dialogen er klar og tydelig, selv om man skal abstrahere fra engelsk med en tysk accent i en slags Allo Allo-agtig indpakning.
 
- Deleted Scenes
- A Hidden Truth: Bring the Book Thief to life

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet august 2014.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser