The Dark Knight Rises UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
The Dark Knight Rises UHD 4K blu-ray anmeldelse

The Dark Knight Rises UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
The Dark Knight Rises UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 44 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K  - 2.40:1 og 1.78:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 18. december 2017
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 3  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray + blu-ray med ekstra

Genre: Action
Biograf premiere: 20. juli 2012

Instruktør: Christopher Nolan
Manuskript: Christopher Nolan og Jonathan Nolan
Producere: bl.a. Emma Thomas, Charles Roven, Kevin De La Noy
Fotograf: Wally Pfister
Klip: Lee Smith
Musik: Hans Zimmer
 
Skuespiller:
Christian Bale som Bruce Wayne
Tom Hardy som Bane
Gary Oldman som Gordon
Joseph Gordon-Levitt som Blake
Anne Hathaway som Selina

Beskrivelse: 
I dette endelige kapitel af Batman trilogien fortsætter instruktøren Christopher Nolan samarbejdet med hovedrolleindehaveren Christian Bale, som nok engang spiller Batman i sin fortsatte kamp mod Gothams kriminelle elementer. I The Dark Knight Rises hænger Batmans ry stadig i en tynd tråd, nu otte år efter han tog skylden for Harvey Dents forbryderiske gerninger. Men Gotham trues af en ny fjende. Den mystiske skurk Bane har ambitioner om at gøre sit regnskab op med metropolen og tilintetgøre byen.
 
The Dark Knight Rises UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Så er det blevet tid til at kaste et blik på det afsluttende kapitel i Nolans episke Batman trilogi som fik navnet The Dark Knight Rises. Rygterne gik på at Jokeren skulle have været et centralt element i dette afsluttede kapitel, men pga. Heath Ledgers tragiske død blev dette umuliggjort. Batmans modstander i denne sidste film blev i stedet Bane spillet af Tom Hardy, en meget omdiskuteret figur da han trods en massiv størrelse ikke bliver i nærheden af det monster, han portrætteres som i tegneserierne.

Der er gået 8 år siden begivenhederne i The Dark Knight, ingen har set Batman siden og Bruce Wayne har ligeledes trukket sig tilbage og barrikaderet sig i sit palæ. Gordon har holdt ord og i stedet for at afslører hvad der virkelig skete med Harvey Dent, har han brugt Dents død til virkelig at få styr på Gothams kriminelle miljø og byen virker nærmest søvndyssende nu. Intet varer dog ved, heller ikke Gothams idyl, og snart står byen overfor den største trussel hidtil, i form af den mystiske Bane.

I Bruce Waynes fravær er Wayne Enterprises heller ikke hvad det har været og da Bruce trak stikket på en teknologi der skulle have leveret vedvarende ren energi til byen stoppede firmaets indtægter. Med Banes indtrængen i Gotham bliver Bruce dog nødt til at reagerer og Batman bliver endnu engang vækket til live. Bane er dog ikke som de andre modstandere Batman har stået overfor før og Batman må for første gang lide et stort nederlag da Bane brækker hans ryg og isolerer ham i et mareridtsagtigt fængsel. Med fraværet af Bruce og Batman er der ikke nogen til at beskytte Gotham og Bane har nu fri mulighed for at gøre som han vil.

Hvad Banes egentlig drivkraft er, skal jeg selvfølgelig ikke afslører her, men en gammel fjende dukker op igen i nye klæder og Bruce har intet andet valg end at kæmpe sig tilbage og befri Gotham fra Banes klør. Anarki hersker og det hele virker håbløst, men da alt ser værst ud tændes håbet i folket.

Dette afsluttende kapitel runder på fornem vis Nolans Batman saga af. Det hele sker selvfølgelig i det sørgelige lys af Heath Ledger død, der altid vil huskes som en del af denne triologi. Når det er sagt vil The Dark Knight altid være min ynglings film af de tre, men hvor Batman Begins længe har været min fortrukkende toer har The Dark Knight Rises nu overtaget denne plads. Det er lidt svært for mig at sige præcis hvorfor, men efter at have set den nogle gange nu virker det på mig som om den har mere kontekst og dybde samt det at jeg nok har forliget mig med at Bane ikke absolut skal kunne forvandle sig til et stort monster, men er et menneske hvis fortid giver ham den umenneskelige styrke og vilje der skal til for at stå over for en person som Batman.
 
The Dark Knight Rises UHD 4K blu-ray anmeldelse

Filmen bliver leveret i et 2.40:1/1.78:1 HEVC / H.265 transfer, som er fremragende behandlet på denne udgivelse. Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del. Som det var tilfældet med The Dark Knight ”hopper” billedet lidt rundt når Nolan skifter til og fra IMAX formatet, men det er ikke noget der sker så ofte at det er generende, men det er bestemt noget man bemærker. Farverne er dejlig varme og forstærket i de fleste scener for virkelig at fremhæve alt hvad Gotham har at tilbyde. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde. Detajlegraden er også god hvor der tydelig ses både skægstubbe og ar på folk samt skrammer på biler og andet udstyr fremstår utrolig godt. I det hele taget en rigtig flot billedside hvor selvfølgelig især UHD formatets HDR bidrager til førnævnte detalje så man virkelig føler man får valuta for pengene.
 
The Dark Knight Rises kommer med et lækkert DTS HD Master Audio 5.1 der sætter pris på samtlige højtalere du skulle have sat til dit system ligesom de to forrige film i rækken. Alle kanalerne bliver brugt både for og bag og subwooferen får virkelig lov til at sparke fra sig. Der er meget action i denne film, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden så det er bare med at skrue op for volumen på denne film som jeg bestemt vil anbefale folk gør om ikke andet så for at nyde Zimmers fremragende soundtrack.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet marts 2018. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser