Star Trek (2009) UHD blu-ray anmeldelse

 
Star Trek (2009) UHD blu-ray anmeldelse

Star Trek (2009) UHD blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup
 
Star Trek (2009) UHD blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 7 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K - 2.40:1

Blu-ray udgivelsesdato: 8. september 2016
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 2  = UHD blu-ray + Blu-ray.

Genre: Sci-fi
Biograf premiere: 8. maj 2009.

Instruktør: J.J. Abrams
Manuskript: Robert Orci, Gene Roddenberry & Alex Kurtzman
Producere: bl.a. David Baronoff, Bryan Burk & David Witz.
Fotograf: Daniel Mindel
Klip: Maryann Brandon & Mary Jo Markey
Musik: Michael Giacchino
 
Skuespiller:
Chris Pine som Kirk
Zachary Quinto som Spock
Eric Bana som Nero
Zoe Saldana som Uhura
John Cho som Sulu
Anton Yelchin som Chekov

Beskrivelse: 
J.J. Abrams har vist sig at være en instruktør af den støbning, at han kan videreudvikle og genoplive franchises på den mest formidable måde. Vi har sidste år set den med Star Wars: The Force Awakens, mens Star Trek fra 2009 for alvor var den produktion, som åbnede op for hans talenter.
 
Star Trek (2009) UHD blu-ray anmeldelse
 
Filmen fokuserer på en ung ballademager ved navn James T. Kirk (Chris Pine), som endnu ikke er klar, hvilken skæbne han har i forhold til at være en fast del af Starfleet. Gennem skæbnesvangre møder med fortidens eller nærmere fremtidens udgaver af samme tidslinje bliver Kirk sammen med Spock, Uhura og resten af holdet kastet ud på en vanvittigt eventyr.

Først og fremmest er Stark Trek en fantastisk film, som byder på storslåede narrativer, fantastiske effekter og ikke mindst et handlingsmæssigt tempo som ingen anden. Der er energi over hele linjen, og filmen bliver en værdig ’oprindelsesfilm’, hvor man giver sig god tid til at lære karaktererne at kende samtidig med at handlingen skubbes ud i overhalingsbanen. Den rummer hjerte, originalitet og ikke mindst et stærkt ensemble af dygtige skuespillere.

Chris Pine er blandt andet et kækt bud på en ung William Shatner, eller nærmere en ung kaptajn Kirk før han fik sin mere modne attitude på. Ved sin side har han Zachary Quinto som Spock, og deres kammeratskab sammen med resten af crewet giver Star Trek-franchisen nyt liv og spænding over hele linjen. J.J. Abrams er en mester til at give sine karakterer frirum til at udvikle sig og ’modne’ på det store lærred, og det giver en anderledes sci-fi-actionfilm, som ikke blot drukner i effekter og storslåede scener.

En af de mest interessante og fantastiske detaljer ved filmen er dog, hvordan Abrams har formået at smede denne historie sammen med den originale tidslinje. Mange plejer blot at refererer til den oprindelige gennem det samme univers og de grundprincipper, men Abrams har fået hele maskineriet til at hænge sammen. Med en række mystiske tidsrejseelementer og sorte huller lever og ånder den gamle historielinje side om side med denne nye tidslinje. Disse krydses og skaber kaos i handlingen, men kontinuitet i konceptet. Dette er en formidabel genistreg af Abrams, som for alvor har gjort Star Trek til en omdiskuteret oplevelse.

Genudgivelsen i det nye 4K-format er som skabt til en film som denne. Man får endnu flere detaljer på personerne, omgivelserne og ikke mindst de overvældende scenografier. Den knivskarpe kvalitet højner hele oplevelsen, da computereffekterne er skabt så professionelt til filmen tilbage i 2009, at 4K-formatet gør det hele mere realistisk.

Samlet set er Star Trek en fantastisk underholdende film, som man bør investere lidt ekstra penge i for at få på 4K-format – det er alle pengene værd!
 
Star Trek (2009) UHD blu-ray anmeldelse

De visuelle effekter i filmen er ganske enkelt storslåede og formår for alvor at give franchisen den rette medfart ind i hjerterne på de moderne publikum. De gamle serier og film gik meget op i special effects, men havde ikke computerteknologien til det dengang – det har man nu, og det kan både have en positiv og negativ effekt. Enten drukner man i alt for meget nymodens teknologi, eller også forenes disse to i en fantastisk symbiose. Som forventet hører Star Trek ind under den sidstnævnte kategori, da man får en nøje velbalanceret effektoplevelse.

På lydfronten er filmen næsten lige så imponerende, da underlægningsmusikken skaber en fantastisk stemning hele vejen i gennem. Den er tilpas storslået, pompøs og gennemarbejdet til produktionens størrelse, og giver den nødvendige dybde og balance, man håber på. Dialogerne er knivskarpe og de voldsomme scener er spækket med afstemte baslyde og krystalklar diskant. Samlet set en lydside i topklasse.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet september 2016. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser