Filmen om Radiserne Med Nuser og Søren Brun 3D blu-ray anmeldelse

 
Filmen om Radiserne Med Nuser og Søren Brun 3D blu-ray anmeldelse

Filmen om Radiserne Med Nuser og Søren Brun 3D blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup
 
Filmen om Radiserne Med Nuser og Søren Brun 3D blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)
Spilletid: 1 timer og 28 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 7,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 1.85:1 High Definition 1080/24p

Blu-ray udgivelsesdato: 28. april 2016
Distributør: FOX-Paramount
Antal disk: 2  = Blu-ray.

Genre: Animation
Biograf premiere: 25. december 2015.

Instruktør: Steve Martino.
Manuskript: bl.a. Bryan Schulz, Craig Schulz & Cornelius Uliano.
Producere: bl.a. Paul Feig, Bryan Schulz & Craig Schulz.
Fotograf: Renato Falcao
Klip: Christopher Campbell & Randy Trager.
Musik: Cristophe Beck.
 
Skuespiller som lægger stemme til original versioen:
Bill Melendez som Nuser og Woodstock
Alexander Garfin som Linus
Noah Schanpp som Charlie Brown

Beskrivelse: 
Charles M. Schulz skabte for første gang tegneserien om radiserne og den famøse hund Nuser tilbage i 1950, og siden da har de illustrative billeder og senere hen animationsserier været et hit i alle aldre. Den sarkastiske tone og lettere hverdagsagtige tilgang til livets problemer har været en succes hele vejen i gennem og nu er tiden kommet til en filmatisering.
 
Filmen om Radiserne Med Nuser og Søren Brun 3D blu-ray anmeldelse
 
Filmen følger Radiserne ledt an af Søren Brun, som forsøger at få sin drage til at flyve. Som altid er Søren Brun en uheldig skikkelse, men måske kan ankomsten af en ny pige i klassen ændre på hans tilværelse. Sammen med sin trofaste hund Nuser forsøger de at få pigen til at kunne lide Søren Brun – men det er ikke nemt, når man hele sit liv har været lidt af en klumpedumpe.

Da jeg i første omgang hørte om filmen, blev jeg en smule skeptisk, da den lettere ensformige og nærmest todimensionelle tegnestil ikke ligefrem egnede sig til en hel spillefilm. Det var dog overordnet set ikke noget problem på den oplevelsesmæssige front, da den lidt mere karikerede animationsteknik gjorde det til en nostalgisk oplevelse. Selve opgraderingen af de skrevne figurers udseende til lidt mere computeranimerede figurer er bestemt ikke nogen negativ ting, og filmen har derved lettere ved at få alle de ikoniske ansigtsudtryk og mimikker med i en og samme film.

Det er absolut en kildemæssig fordel, at de har bevaret den samme positur og todimensionelle effekt på figurerne, da man ellers ikke ville kunne kalde det en film om Radiserne. Dog er dybden i billedet blevet væsentligt forbedret og de små indskudte situationer med lidt flere kameravinkler fungerer som en forfriskende pust til de ellers meget ensformige effekter. Blu-ray-udgaven kom i med 3D-udgave, og det giver en endnu bedre dybde i billedet – selvom den er meget fladeorienteret, så gør den tredimensionelle effekt filmoplevelsen mere dynamisk og ikke mindst mere realistisk uden at miste den originale gnist.

Handlingsmæssigt er den noget langsommelig i sin opbygning. Man skal helt sikkert se filmen i relief til de klassiske tegneseriestriber, da man som fremmed over for Radiserne ikke ville se den helt store wow-faktor i konceptet. Som i tegneseriestriberne er underholdningen meget situationspræget og sketchorienteret, og det kan af og til godt være lidt en underlig oplevelse. På den ene side er det som at læse en lang stribe, men på den anden side er de små billeder ind i mellem med til at bygge en større historie op. Selvom historien måske er lidt langsommelig og uden de helt store narrative elementer, så kan man alligevel ikke undgå at blive varm om hjertet over den gode morale og det stærke følelsesmæssige udtryk i filmen.

Samlet set er Filmen om Radiserne Med Nuser og Søren Brun en sød, lille fortælling, som sørger for at holde Schulz’ tegninger i live. Der er ikke så uhyggeligt meget på handlingsfronten, men de få elementer indblandet er en herlig kombination af følelser, hverdagslivet og klassiske op- og nedture for børn, der gerne vil finde en plads i livet.
 
Filmen om Radiserne Med Nuser og Søren Brun 3D blu-ray anmeldelse

Billedsiden er som nævnt tidligere en finurlig størrelse, som har bevaret den originale opbygning af animationsfigurerne, som man så det i tegneseriestriberne. Når først man har vænnet sig til denne effekt, gør billedsiden, at man lever sig ind i universet og desuden værdsætter de minimalistiske teknikker på animationsfronten. Effekterne er ganske udmærket inden for rammerne af universet og detaljerne på de ikoniske figurer er bedre, end de nogensinde har været før. Der er en herlig professionalitet over hele animationslinjen, da det hele hænger sammen i en glidende billedmæssig historie. Samlet set en sublim billedside.

Lydmæssigt er filmen fremragende, da dialogerne og stemmerne er nøje udvalgt, og selve udførslen af vokalerne på billedsiden fungerer efter hensigten. Den ikoniske baggrundsmusik fra tegneserierne er bevaret hele vejen i gennem filmen, og komponisten har sørget for at variere de klassiske toner alt efter stemningen i filmen. Det giver en sublim oplevelse af diversitet, samtidig med at vi stadigvæk befinder os inden for samme univers. Samlet set er lydsiden i topklasse.
 

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet maj 2016.  

Tilbage til Blu-ray anmeldelser eller 3D Blu-ray anmeldelser